163 / 228
1 5 2
rækker Haanden baade til Vagabonden og
Drukkenbolten, naar han blot er villig til at
lade sig forbedre, fatter man næsten ikke den
Usselhed, Urenlighed og Uhygge; som herskede
i disse det elendigste Proletariats Tilflugtssteder.
Den Skildring, som jeg i „Fra Piazza del Po-
polo“ har givet af „Tordenskyen“, er fuldstæn
digt korrekt; thi som gammel Christianshavner
havde jeg rigelig Lejlighed til at trænge ind i
dens Mysterier. Jeg har tidt maattet høre, at
denne min Skildring var overdreven, og dog
hørte „Tordenskyen“ lige saa lidt som „Pjalten-
borg“ eller „Hvide Ross“ til de værste af disse
Elendighedens Boliger. Tværtimod gaves der
andre, vistnok mere ukendte, men til Gengæld
langt uslere Logihuse, der søgtes af Forbrydere
og de laveste Lag i Samfundet. De laa spredte
i de fattigste Gyder, stode under Politiets Tilsyn
og førte Navne, som gør enhver Beskrivelse
overflødig. Naar man hører Benævnelser som
„Helvede“, „Pølen“, „Bolle Bandsats Hus“,
„Lusseklubben“, „Lokumet“, „Krybud“, „Knald
hytten“, „Slaveporten“ og „Rakkerens Hule“,
faar man i Sandhed ingen Lyst til at træde
indenfor.
Man kan til en vis Grad forstaa, at Nærig
hed og Vindesyge skabte slige Helveder, hvor
den sidste Blodsdraabe pintes ud af de elendige