165 / 228
1 5 4
denne Stiftelse, der skulde staa i Barmhjertig
hedens Tjeneste, var saaledes, at Forbryderne i
Stadens forskellige Fængsler levede som Fyrster
i Modsætning til Almindelighedens Lemmer.
Hospitalet var oprindelig bestemt til at modtage
fem Hundrede Fattiglemmer, men lidt efter lidt
havde man uden Hensyn til Plads og Hygieine
belagt Hospitalet med tolv Hundrede Fattige, som
derved kom under de usleste Forhold.
Naar man læser Datidens Beretninger, tvivler
man næsten om Sandheden og spørger sig selv
forundret, hvorledes det har været muligt for
en Hovedstads Kommune at finde sig i saa
barbariske Forhold, som dem, der herskede der
ude. Alle Stuerne vare overfyldte, Sengene
stode saa tæt ved hverandre, at der kun midt
vejs dannedes en smal Passage gjennem hele
Stuens Længde, og til Bohave var der aldeles
ingen Plads. Lemmerne gjemte deres Føde
midler under eller i Sengen, og paa de Aftener,
hvor der gaves Udgangslov, fandt de uhygge
ligste Scener Sted. Naar Lemmerne vendte be
rusede tilbage, vækkedes de Syge ved Slags-
maa.1, Eder og Forbandelser, hysteriske Patienter
og Epileptikere blandede deres hvinende Skrig
med de Druknes Skænderier, og først langt
hen ad Natten indtraadte- der saa megen Ro, at
de Syge kunde faa den nødvendige Hvile.