164 / 228
1 5 3
Stakler, der ved Nød og Ulykke vare komne
paa Samfundets Bund. Mindre forstaaelig er
det derimod, at de offentlige Anstalter, som
stode under Magistratens Tilsyn og som skulde
varetage de Fattiges Tarv, vare saa usselt ind
rettede og saa slet styrede, at de ikke gave de
private Logihuse synderligt efter.
Blandt Kjøbenhavns daværende saakaldte
„milde Stiftelser“ indtog „Almindelig Hospital“
den første Plads.
Omtrent midt i Amaliegade, ikke langt fra
de kongelige Palæer, laa en grim, graalig Byg
ning, en Mellemting af Pakhus og Kaserne,
bygget i Frederik den Sjettes bekendte Kasse
stil. I daglig Tale hed den „Almindeligheden“,
og naar man en Søndag Eftermiddag vandrede
ud til Langelinie, mødte man udenfor dette
Sorgens Palads en Skare elendige Stakler, Halte,
Vanføre og Krøblinge, som humpede afsted med
Krykke og Stok efter tilstaaet Udgangslov:,
Hospitalet optog nemlig paa sin saakaldte Lemme
afdeling Størsteparten af dem, der havde haft
den Ulykke at komme under Kjøbenhavns Fattig
væsen, og paa denne Lemmeafdeling indlagdes
iflæng den uforskyldt Fattige og Forbryderen,
gamle udlevede Kvinder og unge forlevede Skø
ger. Det var en broget Mangfoldighed, der
husedes i dette Fattigmagasin, og Tilstanden i