154 / 228
1 4 3
saae jeg til min Forbavselse, at der var Lys i
min Faders Værelse, skønt det allerede var ud
paa Natten. Da jeg traadte ind, sad han ved
sit Skrivebord og ordnede en Del Papirer, som
jeg antog for Fabrikens Regnskaber; men der
var paa hans Ansigt et underligt Udtryk af
ængstelig Bekymring, saa at jeg fik en ubestemt
Frygt for, at der maatte være hændet Fabriken
en eller anden alvorlig Begivenhed.
Ved mit Komme rejste han sig langsomt,
gik hen imod mig og sagde med en underlig
tonløs Stemme: „Veed Du af, at vi har faaet
den asiatiske Kolera? Det vil nu gaa os som
i Paris.“
Der fulgte nu en Samtale, som jeg næsten
ordret har gengivet i „Fra Piazza del Popolo“,
og som mere vakte min Forundring end min
Frygt; thi ung, som jeg var, ansaae jeg ikke
Faren for særlig overhængende. Dog maa Efter
retningen have gjort et vist Indtryk paa mig,
thi om Natten drømte jeg, at jeg stod foran en
uhyre Globus, og paa denne saa jeg en Brille
slange, som fra Indien bugtede sig mod Nord
vest, idet den fulgte Flodernes Løb. Leende
fortalte jeg næste Morgen min Drøm, men den,
der ikke lo, var Fader. Han saae tværtimod be
kymret paa mig og sagde: „Jeg tror, vi gaar
svære Tider imøde.“