København_1840-1940

211 / 507

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D * 9 7
er Møbelhandelen og Handelen med Beklædning og andre Artikler til personligt Brug
stærkt repræsenteret indenfor Hovedstadens Detailhandel. Hovedstadens Andel af
Detailomsætningen er vokset siden 1925; i særlig Grad gælder dette Omsætningen i
Specialforretningerne, der er langt mere udbredte i Hovedstaden end i det øvrige Land.
Halvdelen a falle Københavns Detailforretninger har en Omsætning paa under 25.000
Kr. om Aaret, og kun ganske faa, ca. x/2pCt., har en Omsætning paa over T/2 Mill. Kr.
I Forhold til det øvrige Land har Hovedstaden dog en stor Andel af de største Detail­
virksomheder, og denne Andel er steget siden 1925. Saavel Detailhandelen som Hotel-
og Restaurationsvirksomheden er stærkt koncentreret paa den indre By. Af Omsæt­
ningen falder endog Trediedelen for Detailhandelens og Halvdelen for Hotellernes og
Restaurationernes Vedkommende paa den indre Bys sydlige Del. Dette skyldes at
Stormagasinerne og de største Restaurationer ligger i dette Kvarter.
I Tiden under og efter Verdenskrigen har det københavnske Trafikproblem til en
vis Grad skiftet Natur. Fra i 86o’erne til Verdenskrigen var der som omtalt en rivende
Udvikling saavel i selve Bytrafiken som i Fjerntrafiken. Efterhaanden som København
blev en Storby, og de omliggende Kommuner antog Karakteren af Forstæder til Køben­
havn, opstod dertil Spørgsmaalet om Nærtrafiken.
I Tiden op til Verdenskrigen fremkaldte den kraftige Vækst i Bykærnens Folketal
det indenbys Trafikbehov, der i store Træk var tilfredsstillet i 1914 , men herefter er
det Befolkningstilvæksten i de indlemmede Distrikter, i Gjentofte Kommune og i For­
stadskommunerne, der er bestemmende for Udviklingen. Medens Sporvejene naturligt
fik den Opgave at tilfredsstille Trafikbehovet i de indlemmede Distrikter og i Byens
Yderkanter iøvrigt, har Baner og Omnibusruter i den nyeste Tid udfoldet en betydelig
Virksomhed paa at befordre Forstædernes Beboere til og fra Byen.
Efter Københavns Kommunes Overtagelse af Sporvejene i 1911 indlededes der lang­
varige Forhandlinger mellem Kommunen to stadig eksisterende Sporvejsselskaber,
A/S Frederiksberg Sporveje og A/S Tuborg-Klampenborg elektriske Sporvej, der fra
1. August 19 11 var blevet et selvstændigt Aktieselskab under Navnet Nordsjællands
Elektricitets- og Sporvejsaktieselskab (N.E.S.A.), og i hvilket Gjentofte Kommune fra
19 1 5 havde Aktiemajoritet. Med Hensyn til de frederiksbergske Sporveje endte Forhand­
lingerne med, at der fra 1. Ju li 1919 indførtes københavnsk-frederiksbergsk Enheds-
drift, saaledes at Københavns Kommune ved Forpagtning overtog Selskabets Linier og
Vogne og udførte Sporvejsdriften paa egen Regning og Risiko. Den endelige Fælles­
drift med Enhedstakster paabegynd tes den 1 . Oktober 1919, og da Overenskomsten
den 1 . Januar 1938 udløb, fornyedes den indtil Udgangen af December 1977. Med
N.E.S.A. sluttede Københavns Kommune Overenskomst om Takstgrænser, saaledes at
Vognene føres igennem fra København til Klampenborg og Ordrup. Den stærkt sti­
gende Bebyggelse langs Lyngbyvejen medførte et voksende Krav om passende Spor­
vejsforbindelse ad denne Vej, og i 1931 førtes endelig en Rute gennem Lyngbyvej og
Bernstorffsvej til Dyrehaven. For yderligere at afhjælpe Befordringsbehovet mellem
København og det stærkt voksende Jægersborgkvarter samt Lyngby aabnedes der i
1938 Trolleyvognslinie fra Nørreport til Lyngby og til Jægersborg. Disse Linier drives
af Københavns Sporveje og N.E.S.A. i Forening.