København_1840-1940

208 / 507

194 E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D
Men var Handelen saaledes bundet a f Restriktioner, saa medførte den særlige Stil­
ling, Danmark indtog under Krigen, dog, at Handelen gav store Indtægter, og man
havde derfor, da Restriktionerne i 1919 og 1920 ophævedes, indstillet sig paa, at de
gunstige Tilstande vilde vare. Det var en ret udbredt Mening, at København efter
Krigen vilde blive den store Stabelplads for Forsyning af øst- og mellemeuropæiske
Markeder, og denne Anskuelse medførte en højst uheldig Varespekulation. De køben­
havnske Lagre fyldtes med Varer, der var indkøbt netop i Slutningen a f eri Prisstig­
ningsperiode. Varerne hobede sig op i Københavns Frihavn, og da den forventede
Efterspørgsel ganske udeblev, fordærvedes store Partier a f Varerne, og Spekulationen
endte i den store Krise i 1922, hvor Varerne solgtes med Tab, da Bankerne ikke læn­
gere vilde eller kunde financiere Lagringen.
Følgerne af denne fejlslagne Spekulation forværredes yderligere af de Vanskeligheder,
der fra 1920 viste sig for Handelen i sin Helhed. Ganske som Omlægningen af de for­
skellige Landes Økonomi til Krigsforhold havde frembragt Uro og Usikkerhed for den
københavnske Handel, var Omlægningen til Fredsøkonomi efter 1920 ledsaget af al­
vorlige Forstyrrelser. De mange nye Staters Fremkomst forøgede Toldgrænsernes
Længde, og Revolutioner, Besættelser og Erstatningsforhandlinger gjorde det yderst
vanskeligt at orientere sig i Udenrigshandelen. Indtil 1931 havde Handelen dog alene
Udlandets Restriktionsbestemmelser at kæmpe med, men i Efteraaret 1931 indførtes
som nævnt en Række Bestemmelser, der havde til Formaal af valutamæssige Grunde
at begrænse Importen, og fra 1932 kunde den Handlende ikke hjemføre Varer fra
Udlandet uden Attest fra det i samme Aar a f Staten oprettede Valutakontor.
Denne drastiske Indgriben i Handelens Frihed for at nedskære og omlægge Importen
fremkaldte megen Uro og livlig Diskussion. Medens det fra alle Sider erkendtes, at en
Regulering a f Importen, saaledes som Forholdene nu laa, var nødvendig, var man
uenig om Fremgangsmaaden. Utvivlsomt var det, at det straks efter 1932 var ret
vanskeligt for unge Forretningsmænd at faa Del i Vareindførslen, saaledes at Ord­
ningen til en vis Grad favoriserede de gamle Importører, der kunde henvise til en tid­
ligere stor Import. Hele Importreguleringen syntes i Begyndelsen at tendere mod at
styrke København overfor Provinsen og gav derfor yderligere den Bevægelse Fart, som
i 1934 paabegyndtes i Aalborg, og som gaar ud paa at hævde Provinsens Interesser
ved Siden a f Københavns.
Paa intet andet Omraade af Erhvervslivet har København en saa dominerende Stil­
ling som paa Storhandelens. Over Halvdelen af hele Landets Indførsel indgaar til
København, og næsten hele Transithandelen gaar herover. Den vigtigste Del a f Køben­
havns Indførsel er Industrivarer. Af Manufakturvarer, Maskiner, Vogne, Instrumenter
o. 1. har København saaledes omkring 80 pCt. af hele Landets Indførsel. Ogsaa Kolo­
nialvarer er en betydelig Post i Indførselen. Over 60 pCt. af Landets Forsyning af
disse Varer gaar over København. Af Udførselen af indenlandske Varer gaar kun om­
kring 30 pCt. over København. Landbrugseksporten sker nemlig i høj Grad fra Pro­
vinsbyerne. Af Madvarer af Dyr udføres saaledes kun omkring 20 pCt. fra København.
Efter Erhvervstællingen i 1935 var der i København, som det vil fremgaa a f Tabellen
S. 200, 4.627 Virksomheder med en gros Karakter. Disse Virksomheder beskæftigede