København_1840-1940

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D

sig ikke at være levedygtige under normale Forhold. Som Eksempel paa saadanne

Sammenslutninger kan nævnes Ballin-Koncernen, der dannedes i

1918

ved Sammen

slutning aflire Aktieselskaber indenfor Læderbranchen og derefter oprettede en Række

Datterselskaber, og A/S Dansk Læder- og Skotøjsindustri, der samme Aar dannedes

af tre Skotøjsfabriker. Begge disse Sammenslutninger brød sammen i

1922

Var saaledes en stor Del af Sammenslutningsbevægelsen i Krigsaarene uheldig, saa

var dette ogsaa Tilfældet med adskillige af de Udvidelser, de enkelte Virksomheder

foretog. Selv teknisk gode Fabriker blev gjort urentable ved Udvidelser, der bragte

deres Kapacitet langt op over Afsætningsmuligheden. Udvidelserne foretoges i den dyre

Periode, og da Prisfaldet kom, var Produktionen netop kommet i Gang. Resultatet

blev, at der produceredes til Lager, og disse Lagervarer var Krigsvarer, der var usælge

lige, da Varemanglen hørte op. Tiden omkring

1922

var for Industrien en direkte

Kamp for Eksistensen. Prisfaldet var indtraadt saa hurtigt og voldsomt, at Lønnin

gerne ikke fulgte med i Nedgangen, og samtidig strømmede Varer fra de Lande, hvor

Valutaen var stærkt devalueret, ind over det københavnske Marked. Selv om der alle

rede i

1923

sporedes en svag Bedring i Forholdene, varede det dog flere Aar, inden

Følgerne a f Krisen var overvundet. Som Helhed betragtet gik den københavnske Indu

stri næppe styrket ud af Krigs- og Efterkrigsaarene, men det maa dog erindres, at de

betydelige Muligheder, der i Perioden havde været, ikke blot for Konsolideringen af

allerede bestaaende Anlæg, men ogsaa for forsvarlige Udvidelser og Forbedringer,

var blevet udnyttet af adskillige Virksomheder, og at Krigsaarene ogsaa skabte flere

levedygtige Foretagender.

Den Nedskæring a f og Kontrol med Importen, der fra

1932

af valutamæssige Grunde

maatte foretages, gav Industrien en Fordel, der har en vis Lighed med Virkningerne

af Toldbeskyttelse, og samtidig var Nedsættelsen a f Kronens Kurs i Forhold til Ster

ling i

1933

til Fordel for Eksportindustrien. Siden

1931

har der da ogsaa været en

betydelig Stigning i Produktionen særlig indenfor Industrier, for hvilke der er uden

landsk Konkurrence.

Som det er Tilfældet med Bankvirksomheden, er ogsaa den danske Industri eller

i hvert Fald dens Ledelse stærkt behersket af København. Af Industriaktiekapitalen

var f. Eks. i

1939

558

Mill. Kr. registreret i Hovedstaden mod kun

243

Mill. Kr. i

det øvrige Land, men mange københavnske Selskabers Fabriker ligger dog i Provinsen.

Denne Koncentration af Industrien i København er fremkommet ad forskellig Vej.

Ofte er den første Fabrik indenfor en ny Branche anlagt i København, og naar senere

Markedet er blevet større, er Virksomheden udvidet med Filialer i Provinsen, eller

det er omvendt sket, at en Del Provinsvirksomheder er sammensluttet, og Virksom

hedens Ledelse dernæst er henlagt til København. Der er endelig flere Eksempler paa,

at Provinsvirksomheder har anlagt Filialer i København og derpaa efter en Tids For

løb har flyttet Ledelsen til Hovedstaden og gjort Filialen til Hovedvirksomheden.

Ved Industritællingen i

1935

fandtes der

20.256

Haandværks- og Industrivirksom

heder i Hovedstaden, jfr. Tabellen S.

198

. Medens dette Antal udgør ca.

pCt. af

samtlige Landets Virksomheder, beskæftigede Hovedstadens Industri ca.

pCt. af

hele Industriens Personel eller ialt

175.229

Personer. Dette vil sige, at to Femtedele