202 / 507
E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D
man efter en livlig Diskussion om, hvorvidt man skulde nedskære Kronen eller atter
føre den til Pari, bestemte sig til det sidste, skete det langt hurtigere end tænkt. Kronen
naaede Pari i December
1926
. Prisniveauet faldt voldsomt, og der paafulgte en alvorlig
Krise. Næppe havde Næringslivet begyndt at rejse sig a f denne Krise, før den omfat
tende Mistillidskrise, der ramte Verdens Pengevæsen i
19 3 1
, ogsaa hjemsøgte Danmark.
Guldfoden suspenderedes i September
19 3 1
, og for at værne den danske Va
luta og for i det hele taget at tilpasse
Landets Næringsliv til de stærkt æn
drede udenlandske Forhold paabe-
gyndtes den statskapitalistiske Udvik
ling, der for det københavnske saavel
som for hele det danske Næringsliv
har medført ganske overordentlig for
andrede Tilstande.
Paa intet Omraade virkede Krigen
19 14-18
saa voldsomt som paa Børs-,
Bank- og Industriomraadet, og naar
der tales om de »gode Tider« under
Krigen, er det i Almindelighed de fan
tastiske Fortjenester i disse Kredse, der
tænkes paa. Børsens og Bankernes Hi
storie er i denne Periode nøje knyttet
sammen med Industriens og til Dels
med Handelens, for i disse Aar naaedes
Højdepunktet af den omfattende Per
sonforbindelse mellem Bankerne og
Erhvervslivet, som allerede var be
gyndt at vise sig ved Aarhundredets
Begyndelse.
Straks ved Krigens Udbrud lukkedes Børsen foreløbig, idet man frygtede for en T il
bagestrømning af Værdipapirer fra Udlandet og et deraf følgende Kursfald. I Februar
1915
aabnedes Børsen uofficielt, og fra Midten a f
1915
indtraadte en stadig mere og
mere omfattende Spekulation i Børseffekter, som kulminerede i
1918
. Det var Ban
kerne, der financierede Spekulationen, og den omfattede især Industri- og Dampskibs
papirer. Spekulationsmaterialet forøgedes stadig ved Stiftelse af nye Aktieselskaber og
ved Kapitaludvidelser i bestaaende Selskaber, oftest i rent spekulativt Øjemed og uden
Hensyn til, om Udvidelserne var ønskelige eller nødvendige for Produktionen.
De københavnske Storbanker, der ved Pengerigeligheden var blevet uafhængige a f
Nationalbanken, blev med Landmandsbanken i Spidsen draget langt ud i Spekula
tionen. Som nævnt havde Landmandsbanken indtil
1913
udviklet sigi et rivende Tempo,
og fra
1914
gik den ind i en Ekspansionspolitik, som til sidst helt tog Magten fra Ledelsen.
I
1916
stiftedes ved Landmandsbankens Hjælp Det transatlantiske Kompagni, der
Københavns Børs.