201 / 507
E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D
1 87
191
o
11
43
,
1
. Københavns Postforbindelse med det øvrige Land undergik en tilsva
rende Udvikling, saaledes var Antallet af Breve til København i
1890—91
8
.
891
.
000
,
i
1900-01
1 5
.
344.000
o g i
19 10 - 11
25
.
265
.
000
.
Den første danske Telegrafhnie aabnedes af Staten mellem Helsingør og Hamborg over
København i
1854.
I
1868
stiftede Tietgen Dansk-Norsk-Engelsk Telegrafselskab og
kort efter Dansk-Russisk Telegrafselskab. Disse to Selskaber blev i
1872
slaaet sammen
1
Det Stoie Nordiske Telegraf-Selskab, der med sme
27
IVIill. Kr.
1
Aktiekapital var det
største Aktieselskab, man endnu paa dette Tidspunkt havde set i Norden.
Københavns By- og Hustelegraf, hvis Rolle som Postvæsen kun havde været kort,
fik stor Betydning i en ganske anden Retning, idet den blev Grundlaget for Det køben
havnske Telefonvæsen. I
1881
overtoges By- og Hustelegrafen af »The internationale Bell
Telephone Company«, som derefter aabnede den første Telefoncentral i København.
Centralen, der laa i Lille Kongensgade, havde
22
Abonnenter. Aaret efter at Centralen
var anlagt, blev den overtaget af et dansk Selskab, Kjøbenhavns Telefon Selskab. Alle
rede i
1883
toges den første Provinsledning — til Helsingør — i Brug, og i de nærmest
paafølgende Aar udvidedes Driften med stadig voksende Hast. Selskabet antog i
1894
Navnet Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. I
1896
overtog det Flertallet a f de sjæl
landske Telefonselskaber, og
2
Aar efter fik det af Indenrigsministeriet Koncession paa
Anlæg og Drift a f Telefonerne paa Sjælland og Amager. Følgende Tal vil illustrere
Kjøbenhavns Telefon Aktieselskabs stærkt stigende Virksomhed fra Stiftelsen til
1914
.
Samtalernes Antal er angivet i
1.000
og omfatter Samtaler mellem Abonnenterne
indenfor København og Omegn.
1885
1890
1895
1900
1905
1910
1914
Antal Samtaler (
1000
)
1.485
4.000
15.200
32.500
56.600
85.000
127.600
U N D E R OG E F T E R V E R D E N S K R I G E N
Krigsaarene
19 14-18
og Tiden derefter indtil
1922
blev tilsyneladende en Blom
stringstid for det københavnske Næringsliv. De særlige Konjunkturer, som Danmarks
Neutralitet skabte for Handelen, gav de københavnske Handelsforetagender store Ind
tægter, og de svigtende Tilførsler af fremmede Industrivarer betød Gevinst for Indu
strien. Der startedes i disse Aar et stort Antal Industriforetagender, Skibsværfter, Rede
rier, Forsikrings- og Handelsselskaber, alle under Aktieselskabsformen, men adskillige
af de nye Foretagender var udelukkende baseret paa Krigsperiodens Højkonjunktur
og havde ikke Mulighed for at klare sig, da Prisomslaget indtraf i
1920
. Under Pris
faldet holdt Bankerne ved udvidet Kredit og ved Støtteopkøb af Aktier de vaklende
Virksomheder oppe en kort Tid, men i
1922
resulterede Spekulationen i en rystende
Krise for det københavnske og hele det danske Næringsliv.
Efter Krisen i
1922
kom der for Næringslivet et økonomisk Opsving, som dog kun
var af ganske kort Varighed. Indtil Marts
1924
faldt Kronen fra de
75
pCt. af Pari,
den havde naaet i
1922
, til
58
pCt. af Pari, og Resultatet var en Prisstigning. Da