197 / 507
E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D
pagtede derefter Driften til det nystiftede Frederiksbergs Sporvejs- og Elektricitets
Aktieselskab.
Efter Indlemmelsen a f Brønshøj, Valby og Sundbyerne blev der Anledning til at
tage Spørgsmaalet om Københavns fremtidige trafikale Forhold op i sin Helhed. Efter
en omfattende Diskussion for og imod offentlig Drift sejrede den Anskuelse, at offentlig
Sporvejsdrift baade i trafikal og i social Henseende vilde være bedst, og i
1 9 1 1
overtog
Kommunen hele Sporvejsdriften. Hvilken Betydning, Sporvejstrafiken paa dette Tids
punkt havde faaet for Byens Borgere, fremgaar af følgende Tal for Antal a f Passagerer
paa samtlige Københavns Sporveje. Tallene angiver
1000
Passagerer.
1866
1870
1880
1890
1901
19 11
Antal Sporvejspassagerer (
1000
) ..........
2.375
5-841
10 .114
19.251
44.337
91.613
I
1869
indrettedes der et egentligt Droskevæsen i København. Droskekørslen havde
som nævnt hidtil været bestridt af Hyrekuskelavet, saaledes at Myndighederne havde
indskrænket sig til kun at give Regler om Taksterne, men ved Droskereglementet af
1869
blev der foruden om Takster givet Regler om faste Holdepladser, om Droskernes
Indretning og Eftersyn, om Belæsning og Kørsel og om visse Værdighedsbetingelser
for at blive Droskekusk. Efter disse regulerende Bestemmelser voksede Droskevæsenet
jævnt Aarhundredet ud, og det var først ved Automobildriftens Indførelse, at den næste
store Forandring kom. I
1895
saas det første Automobil i Københavns Gader, og det
vakte stor Opsigt. To Automobiludstillinger, der afholdtes i Foraaret
1902
, fremkaldte
en saa stor Interesse, at man — skønt Politiet stillede i Udsigt, at Køretilladelsen til
Automobildrosker først kunde ventes, naar det sikre, lugtfri, lydløse og lukkede Auto
mobil kom, og at den tilladte Kørehastighed vilde blive »som en Hestedroske i jævnt
Trav« — allerede samme Aar fik indregistreret den første Motordroske paa Frederiks
berg og Aaret efter den næste i København. I Slutningen af
1903
blev den anden
københavnske Droske indregistreret, men derefter gik Udviklingen i Staa i tre Aar.
Det er først fra
1908
, samme Aar som Postvæsenet begynder at benytte Post-Automo
bilet, at Bildroskerne rigtig trænger igennem. Det første Automobilselskab, der etab
leredes i
1906
under Navnet Aktieselskabet Automobilkørsels-Kompagniet, ophørte
igen i Løbet a f et Aar, men i
1908
stiftedes Taxamotorkompagniet, og dermed kom
der Fart i Udviklingen. Paa dette Tidspunkt var der
35
Motordrosker i København,
og de første Drosketelefoner var installeret paa Raadhuspladsen og Kongens Nytorv.
Taxamotor fik indført en speciel Droske-Central, hvorved Telefonbestillinger paa
Drosker centraliseredes paa eet Sted og derefter gennem direkte Ledninger fra Droske-
centralen dirigeredes ud til de forskellige Holdepladser. Dette System blev senere efter
lignet i flere a f Europas Storbyer.
Hvor hurtigt Antallet af baade Automobiler og Motorcykler i København og Frede
riksberg steg efter den første Begyndelse i
1908
, vil fremgaa af følgende Tal for ind
registrerede Motorkøretøjer:
1909
1910
1912
!9 X4
Automobiler...............
417
609
824
1-454
Motorcykler................
673
740
902
1.292