København_1840-1940

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D

181

mcrne direkte med de Varer, de havde Brug for. Efter at der i

1890

var blevet dannet

et staaende Udvalg for de københavnske Handelsforeninger, sluttede Foreningerne sig

1892

sammen i De københavnske Handelsforeningers Fællesrepræsentation, hvis For-

maal var at viike for Detailhandlerstandens Interesser, og hvis Bestyrelse kom til at

bestaa af de deltagende Foreningers Formænd. Allerede i

1900

fandt imidlertid Butik

handelsstanden, at dens Interesser ikke blev tilstrækkelig varetaget a f de ældre Handels

foreninger, blandt hvis Medlemmer der fandtes flere, som handlede en gros eller havde

saa store Forretninger, at deres Interesser ikke var de samme som den lille Detail

handels. Som Følge heraf stiftedes Detailhandler-Societetet, der fra først a f var tænkt

som en Landsorganisation, og hvis Grundlag var

københavnske Detailhandlerfor

eninger. I

1907

sluttede Detailhandler-Societetet sig sammen med to tilsvarende Detail

handlerorganisationer for henholdsvis Jylland og Fyn og dannede Landsorganisationen

De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark.

I Perioden fra Aarhundredskiftet til Krigsaarene var Gennemsnitsindtægten for

Detailhandlere synkende, og dette skyldtes en bestandig Forøgelse i de ganske smaa

Indtægters Antal. Den store Tilgang og Afgang i Antallet af Detailhandlere viser, at

Detailhandlerstanden havde Vanskeligheder ved at opretholde en solid Eksistens ved

Erhvervet. En Optælling efter Vejviseren

1893-1904

foretaget a f G. Bang viser, at

pCt. af de paa et givet Tidspunkt nystiftede Detailforretninger var forsvundet igen

inden et Aar.

Grunden til den store Dødelighed for Detailforretningerne og til de synkende Ind

tægter i Erhvervet var den lette Adgang til at leje Butikker og til at faa Varer paa

Kiedit, Formindskelse a f Avancen som Følge af de smaa Handlendes Afhængighed

af Grossisterne og Forretningsudgifternes forholdsvise Forøgelse. Men det var ikke

alene den stigende Konkurrence indenfor Detailhandlernes egen Kreds, der forringede

Erhvervets økonomiske Vilkaar. Nye Forretningstyper drog en stadig større Del a f

Handelen bort fra de egentlige Detailhandlere. Saaledes oprettedes der talrige Forret

ninger, der specialiserede sig i Handelen med Varer, som tidligere hørte hjemme i

Kolonial- og Urtekramforretningerne. Kaffe, Tobak, Smør, Sæbe og Chokolade er

Eksempler paa Varer, der efterhaanden næsten helt overtoges af Specialforretningerne..

Saadanne Forretninger dannedes enten som Fabriksudsalg, f. Eks. Schous Sæbeudsalg,

eller som selvstændige Smaaforretninger. Deres Fremkomst forøgede yderligere Til

gangen til Erhvervet, idet de ofte blev oprettet og drevet af Folk uden Uddannelse i

Handelsfaget. Ogsaa Brugsforeningerne betragtedes af Detailhandlerne som en Fare.

for Erhvervet. Brugsforeningernes Betydning for Hovedstadens Detailhandel var endnu

ikke stor, men deres Medlemstal var voksende. Der var i

1914

Brugsforeninger i

Hovedstaden. De havde godt

7.000

Medlemmer og en Omsætning paa ca.

Mill. Kr.

I Aarene kort før Krigen oprettedes der endvidere i København adskillige saakaldte

»Koloniallagre«, der solgte deres Varer med væsentlig mindre Avance end sædvanligt

Kolonialbranchen og derfor laa i skarp Konkurrence med baade de almindelige

Detailhandlere og Brugsforeningerne. Samtidig med at Detailhandelens Struktur saa

ledes ændredes, fremkom der et Antal af stadig voksende Stor-Detailforretninger og;