191 / 507
E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D
1 7 7
Christiani & Nielsen i
1904
og A/S Fisker & Nielsen’s Maskinfabrik i
1906
. Ogsaa i
den kemiske Industri skete der betydelige Nyanlæg. Vibe-Hastrup’s kemiske Fabriker
blev grundlagt i
1895
°g A/S De forenede Gummi- og Luftringefabrikker Schønning
& Arvé i
1896
. I
1896
oprettedes endvidere A/S Vacuum Oil Company som Filial af
det amerikanske Selskab, og i
1913
oprettedes Dansk-Engelsk Benzin- & Petroleums
kompagni som et Datterselskab af The Royal Dutch Shell. Flere store Provinsvirk
somheder oprettede efter Aarhundredskiftet Fabrikker i København, saaledes Otto
Mønsted, der anlagde Margarinefabrik her i
1909
, samtidig med at Virksomheden
overgik til Aktieselskab, og De danske Bomuldsspinderier i Vejle, der anlagde Fabrik
i Valby i
1907
.
Efter den officielle Tælling havde Hovedstaden i
1914
13.900
industrielle Virksom
heder, hvilket vil sige
17
pCt. af alle Landets Industrivirksomheder. Tabellen S.
198
belyser Omfanget a f Hovedstadens Industri saa langt tilbage, som Ensartethed kan
opnaas. Som det fremgaar af Tallene, var Hovedstadens største Industrigrupper med
Hensyn til Virksomhedernes Antal: Beklædningsindustrien, Soigneringsindustrien og
Metalindustrien, og i Forhold til det øvrige Land havde København en betydelig
Del af baade Virksomhederne og Personellet indenfor den kemiske Industri, Papir
industrien, Soigneringsindustrien og Fremstillingen af Bøger, Billeder og Blade.
Virksomhedernes Størrelse fremgaar af nedenstaaende Tal (fra
1897
refererende sig
Kbhvn., for
1906
og
1914
til Kbhvn
.
og Fr.berg):
Antal Virksomheder:
1897
1906
1914
1897
1906
1914
pCt.
pCt.
pCt.
uden A rb e jd e re ......................
2.687
4-390
5-763
33)7
35,5
4
b
4
med 1-5
- ......................
.
3.614 5.814 6.023
45)3
47,0
43,3
—
6 -10
- ......................
746
888
9°2
9)4
7)2
6,5
—
11- 2 0 - ......................
429
562
499
5)4
4,5
3.6
— 2 1-5 0 -
...........................
313
439
400
3)9
3,5
2,9
— 5 1 - 1 0 0 - ......................
1 1 1
171
176
i
,4
1,4
i
,3
— over 100 Arbejdere.
. . .
70
115
146
0,9
0,9
1,0
Ialt. . •
7-970
12.379 13-909 100,0 100,0 100,0
Magtfordelingen paa Markedet var en ganske anden end i
1870
, idet som før nævnt
Sammenslutningen i Industrien efterhaanden var kommet til at gøre sig stærkt gæl
dende. Saaledes beherskedes Markedet af et enkelt stort Selskab indenfor Sukkerindu
strien, Papirindustrien og Svovlsyrefabrikationen, og der fandtes Prisaftaler indenfor
Bayerskølfabrikationen, Rugbrødsfabrikerne, Kaffesurrogatfabrikerne, Spritfabrikerne,
Maskinsnedkerierne, Tændstikfabrikerne og Oliemøllerne.
Industriens kraftige Vækst efter
1870
forandrede i høj Grad Haandværkets Vilkaar.
Haandværksmestrene fortrængtes fra de Fag, der efterhaanden industrialiseredes, og
de nyuddannede Haandværkssvende blev mere og mere henvist til at arbejde som
Fagarbejdere indenfor Fabrikerne. Ogsaa paa anden Maade blev Chancen for at blive
selvstændig Haandværksmester ringere og ringere. Der opstod store en gros Forretninger,
som opkøbte Haandværkernes Produktion og gjorde dem afhængige af sig. En Mængde
Haandværkere gik paa denne Maade over til at blive enten industrielle Arbejdere eller
Forhandlere for en Fabriksvirksomhed eller en Grossist.
12