188 / 507
i7 4
E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D
samme Aar over til ogsaa at tegne Livsforsikring. Det ældste danske Ulykkesforsikrings
selskab Skjold oprettedes i
1884
og var i tretten Aar det eneste danske Selskab a f sin
Art. Fra
1890
og op til Verdenskrigens Udbrud i
1914
var i det hele taget Forsikrings
virksomheden i en jævn og rolig Vækst. Det var især Livs- og Ulykkesforsikringen,
der var Midtpunkt i Udviklingen, medens de gamle og hævdvundne Forsikringsgrene,
Brandforsikringen og Søforsikringen, jævnt og støt udøvede deres Virksomhed, uden
at denne gav Anledning til større Opmærksomhed.
For den københavnske Industri kom der efter Næringsfrihedens Gennemførelse en
Række Aar med livlig Fremgang, der efter
1870
hk Karakteren af et industrielt Gen
nembrud. Medvirkende hertil var ogsaa det Forhold, at Toldloven a f
1863
ved Tabet
af Hertugdømmerne kom til at virke beskyttende for den danske Industri. Der havde
været Toldenhed mellem Kongeriget og Hertugdømmerne, men da Grænsen efter
Krigen i
1864
hyttedes nordpaa, kom den væsentlige Del af den danske Industri, der
laa i Hertugdømmerne, til at ligge udenfor den nye danske Toldgrænse. — Samtidig
skete der i
1860
’erne en betydelig Udvikling i Samfærdselsmidlerne.
Op til
1870
var det dog kun en forsigtig Optimisme, der prægede Industrierhvervet.
Erfaringerne fra Aktieselskabsbevægelsen i Begyndelsen a f
1840
’erne var endnu i frisk
Minde, saaledes at der i Perioden fra
1857-71
kun stiftedes eet industrielt Aktieselskab,
nemlig Tændstikfabrikken Godthaab. Endnu i
1870
havde den københavnske Industri
saaledes langt fra nogen fabriksmæssig Karakter. Med Undtagelse a f Jernstøbere og
Maskin- samt Tobaksfabrikanter var alle Industridrivende Haandværkere i egentlig
Forstand, og selv efter Gennembruddet i i
87
o’erne var det lille Haandværk og den
lille Industri i overvældende Majoritet. Af større Fabriksvirksomheder anlagdes i
1860
’erne P. Wulff’s Cigarfabrik, Brødrene Cloëtta’s Chokoladefabrik, De danske Bom
uldsvæverier og Alfred Benzon’s kemiske Fabrikker.
I Begyndelsen af i
87
o’erne var det danske Næringsliv inde i en Højkonjunktur, tildels
fremkommet gennem Paavirkning fra Tyskland, hvor den nylig vundne Krig med
Frankrig havde fremkaldt en Grtinderperiode. Den københavnske Industri havde i
dette Tidsrum alle Betingelser for at udnytte Konjunkturerne. Landbrugets Mekani
sering havde forøget Vandringen af ledig Arbejdskraft til Byen, og Privatbanken og
de nydannede Banker, Landmandsbanken og Handelsbanken, skaffede Kapital. Følgen
blev en ny Aktieselskabsdannelse indenfor Industrien, men i Modsætning til, hvad
der var Tilfældet i
1840
’erne, blev adskillige af de stiftede Selskaber varige og betyde
lige Industriforetagender. Saaledes stiftedes i
1871
A/S De danske Sukkerfabrikker og
i
1872
Tuborg Fabrikerne, der foruden et Bajerskøl-Bryggeri skulde drive Glasværk,
Gødningsfabrik og Svovlsyrefabrik. Glasværket solgtes senere, og Gødningsfabrikken
nedlagdes, medens Ølbryggeriet voksede fra Aar til Aar. En anden større Sammen
slutning var A/S De danske Cikoriefabrikker, der ligeledes dannedes i
1872
. Af andre
betydelige Aktieselskaber fra disse Aar skal nævnes: De forenede Dampmøller, Køben
havns Mælkeforsyning og Frederiksholms Teglværker. Men ogsaa af de Virksomheder,
der i Perioden stiftedes som Enkeltmandshrmaer, havde adskillige en Fremtid for sig.
Saaledes grundlagdes Carl Aller’s Etablissement, Bogtrykkeri og Bladforetagende i
187 1
,
Galle & Jessen’s Chokoladefabrik i
1872
og Egmont H. Petersen’s Trykkeri-Etablisse-