186 / 507
1 72
E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D
Vesterbrogade
i 1870’eme med Industriforeningens nye Bygning.
Medvirken ved Stiftelsen a f
industrielle og andre store Virksomheder havde efterhaan-
den bibragt Offentligheden den
Anskuelse, at Privatbanken var blevet en »Grunder-
banke T il Imødegaadse heraf
stiftedes i
1872
Kjøbenhavns Handelsbank, der skulde
varetage de Opgaver, som dens
Stiftere mente, Privatbanken var ved at svigte, nem-
lig virke som Depositobank
efter engelsk Mønster.
Aaret før
var
Københavns
tredie Storbank stiftet, nemlig Den danske landm ands
bank, Hypothek og Vekselbank.
Den skulde virke som Hypothekbank og som saadan
give faste og uopsigelige Laan
i faste Ejendomme, og desuden skulde den drive alminde
lige
Bankforretninger. Bankens
Virksomhed som Hypothekbank kom snart til at spille en
underordnet Rolle, medens
den almindelige Bankvirksomhed udvidedes i et over
ordentlig hurtigt Tempo.
Aktiekapitalen, der ved Stiftelsen var
12
Mill. Kr., udvidedes
Gang
paa Gang, saaledes at
Banken i
1914
havde en Aktiekapital paa
72
Mill. Kr.
I ig 1 1 stiftede Landmandsbanken
sammen med svenske og norske Forbindelser en
Bank i Paris, i
191 2
en Bank i London, og i
191 2—13
overtoges Lollands Spare- og Laane-
kasse, Fredericia
Bank og
Esbjerg-Fanø Bank. Dermed var den Ekspansionspolitik
indledet,
som senere
skulde
have
saa skæbnesvangre Følger for Banken.
Med Industriens stærke Vækst i go’erne voksede ogsaa den københavnske Bankvirk
somhed overordentligt. Den betydeligste Del a f denne Vækst faldt paa de tre Stor
banker: Privatbanken, Landmandsbanken og Handelsbanken. Nærmest som en Reak
tion imod de store Bankers dominerende Stilling dannedes der i iSgo ’erne i Køben
havn nogle smaa Banker, af hvilke flere fremkom for at varetage bestemte Fags eller