København_1840-1940

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D

mærkets Indførelse i

1851

blev det muligt at lade Brevene afgive til Postforsørgelse ved

Nedlægning i Postkasser, og samme Aar ophængtes de første

Postkasser i København.

Efter

1850

indtraadte der en betydelig Udvikling af den lokale Korrespondance. I

1850-51

var Antallet af Lokalbreve

65.272

eller omtrent det samme Antal som ved

Aarhundredets Begyndelse, men i

1851-52

var Tallet

589

, og derefter steg det saa

hurtigt, at det i

1860-61

var

4 12

000

. Sammenligner man Antallet af Lokalbreve med

Indbyggerantal, bliver dette i

1850

0,5

Lokalbrev pr. Indbygger og i

1860

F R A N Æ R I N G S F R I H E D E N S I N D F Ø R E L S E T I L

V E R D E N S K R I G E N

1840

nedsattes ved kgl. Resolution en Kommission af Kommunalbestyrelsesmedlem

mer til at undersøge Lavsforholdene og forberede en Omordning af dem. Kommissionen

afgav Betænkning i

1847

, og herefter fulgte endnu ti Aars bitre Stridigheder, i hvilke

Industriforeningen deltog for og den i

1840

stiftede Haandværkerforening deltog imod

Lavenes Ophævelse. I

1857

endte endelig Striden med Næringsfrihedens Sejr, idet

Næringsloven vedtoges den

. December

1857

. Ved Loven, der traadte i Kraft fra

. Januar

1862

, ophævedes Byernes Eneret paa Haandværksdrift og Handel, og Lave

nes Eneret forsvandt ligeledes, saaledes at de eneste Betingelser for at drive disse Er

hverv fremtidig var visse Værdighedsbetingelser og Betalingen af et Gebyr.

Samtidig med, at Lavstvangen saaledes ophørte, var der indtraadt en Bedring i

den i København herskende Kapitalknaphed, og der opstod Pengeinstitutter, der

kunde bidrage til nye Opgavers Løsning. Som tidligere omtalt var Nationalbanken ind

til

1854

Københavns eneste Bank. I dette Aar oprettedes Kjøbenhavns private Laane-

bank, men dens Virksomhed var begrænset til at støtte Haandværkere og Industri

drivende, og da Banken stiftedes med en Aktiekapital paa kun lidt over

20.000

Rdl.,

var dens Indsats i længere Tid beskeden, selv efter at den i

1857

var gaaet over til

at drive almindelig Bankvirksomhed. Det var først med Oprettelsen af Privatbanken i

1857

den første foreløbige Forøgelse i den københavnske Bankvirksomhed ind

traadte. Privatbanken i Kjøbenhavn oprettedes med det Formaal »at tilvejebringe en

yderligere Lettelse for Stadens og Landets Pengeomsætning, nærmest ved at supplere

Nationalbankens Virksomhed i enkelte for Handelen især vigtige Retninger«. Tietgen

blev Bankens Direktør, og under hans Ledelse hk den i de følgende Aartier en afgørende

Betydning for den opvoksende københavnske Handel og Industri. Banken vai saaledes

bl. a. med til Stiftelsen af De danske Sukkerfabrikker, Tuborgs Fabrikker, De forenede

Bryggerier, De danske Spritfabrikker, Københavns Sporvejsselskab, Det forenede

Dampskibsselskab og Store nordiske Telegrafselskab.

1862

oprettedes Industri

banken i København. Den havde især sine Kunder blandt Haandværksmestrene. Da

Industribankens Klientel for en stor Del var Indskydere i Sparekasser, oprettede Ban

ken i

1866

en Sparekasseafdeling, der var den første af sin Art i København. Efter-

haanden som Industribankens Virkemidler i

1870

’erne forøgedes, hk dens Virksomhed

dog mere og mere en almindelig bankmæssig Karakter. - Privatbankens udstrakte