182 / 507
E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D
stilling, men det var dog først omkring
1870
, at der opstod en virkelig Industri i
København. Saavel Vanskeligheden ved at skaffe Kapital som Afsætningsforholdene
lagde alvorlige Hindringer i Vejen for Industriens Fremvækst. Kapitalen maatte frem
skaffes gennem Privatmænd og forskellige Fonds, f. Eks. det Reiersenske Legat, der
var dannet i
1795
til Haandværkets og Industriens Udvidelse i København og de sjæl
landske Købstæder, og som i
1840
’erne havde en Grundkapital paa
430.000
Rigsbank
daler. Den før omtalte Bestemmelse, at hver Næringsdrivende kun maatte have eet
Udsalg i Byen, haandhævedes saa strengt, at en Fabrikant end ikke maatte sælge
en gros fra Fabriken, saafremt han havde et Detailudsalg i Byen, og derved skabtes
der Fabrikerne store Vanskeligheder med at afsætte deres Varer. Under disse Forhold
var de industrielle Virksomheder kun smaa, og Anvendelsen a f Maskinkraft ringe.
Tallet paa Virksomheder med over
25
Arbejdere i København og Omegn er i
1840
opgjort til
45
, og i hele Danmark var der i
1839
kun
23
Fabriks-Dampmaskiner,
hvoraf de fleste i København.
En af de største Industrivirksomheder var Jacob Holm’s, der omfattede en saakaldt
Hollandsk Mølle til Olieslagning a f Hørfrø, et Stampeværk til Hamp, en Limfabrik,
en Sejldugsfabrik, et Sæbesyderi, en Reberbane, en Stivelsefabrik, en Oliemølle og
et Trankogeri. Af kemiske Industrivirksomheder eksisterede der endvidere Carl Fr.
Holmblad’s Farveri, Farvemølle og Sennepsfabrik, J . S. Goldschmidt’s Farveri og J . C.
Ostenfeldt’s Farveri samt Rohmell’s Tændstikfabrik, der var den ældste i Norden.
Indenfor Tekstilindustrien var de kendteste Virksomheder J . H. Ruben’s Fabrikker
og M. E. Grøn samt A. Mitchell’s og L. C. Warburg & Søns Strømpefabrikker. M. J .
Ballin’s Garveri og Abraham Hertz’ Garveri var sammen med E. Meyer’s Voksdugs
fabrik de største Virksomheder i Læderindustrien. Af Bedrifter i Nydelses- og Nærings
middelindustrien skal nævnes : Chr. Augustinus og A. M. Hirschsprung’s Cigarfabrik
ker, Kongens Bryghus, Rosenborg Brøndanstalt, Peter F. Heering’s Kirsebærlikør
fabrik, Chokoladefabrikkerne Elisabethsminde og Chr. F. Kehlet samt Sukkerraffi
naderierne i Helsingørsgade og i Store Larsbjørnsstræde og Sukkerraffinaderiet Phønix.
Af Møllerier var de mest kendte Svanemøllens Dampvalsemølle og Dampmøllen
ved Langebro. Metalindustriens Virksomheder var for en stor Dels Vedkommende
kun større Værksteder. De største var Jernstøberierne: Anker Heegaard, H. Gamst,
V. Løwener og F. Mogensen, og Instrumentmagerfirmaerne: Cornelius Knudsen,
F. A. Thiele og Professor Smit’s Etablissement samt Urban Jürgensen & Sønner. Af
Bogtrykkerier fandtes adskillige. Det ældste var det Berlingske, der var stiftet i
1733
,
det største var Bianco Luno’s. Endelig skal nævnes Den kongelige Porcelænsfabrik,
der laa paa Købmagergade og beskæftigede
70-80
Arbejdere.
Fra
1840
til
1847
forsøgtes det gennem en Fløj indenfor den i
1838
stiftede Industri
forening at skaffe Kapital til Industrien ved at anvende Aktieselskabsformen, men
Forsøget faldt ikke heldigt ud. Der stiftedes vel en Del Aktieselskaber, men det lykkedes
kun tre a f dem at komme rigtig i Gang, og snart viste det sig, at Tiden ikke var moden
til en saadan Bevægelse; der var ingen Lovgivning om Emission af Aktier, om Ledelse
af Aktieselskaber o. s. v., og de Forhold, som dette medførte, gjorde, at man fik en
saadan Mistillid til Aktieselskabsformen, at der gik tyve Aar, før Forsøget blev gentaget.