København_1840-1940

187 / 507

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D 1 7 3
Erhvervs Interesser. I 1895 stiftedes Detailha.ndlerba.nken, som skulde være Pengeinstitut
for Danmarks Detailhandlere og ved Hjælp af Filialer i Provinsen give Kredit til hele
den danske Middelstand. Imidlertid gik Banken med i den almindelige Spekulation,
der prægede de første Aar efter 1900 , og i 1908 gik den fallit. Grundejerbanken, der op­
rettedes i 1898 for at varetage Grundejernes særlige Interesser, og Centralbanken for
Handel og Industri, der stiftedes i 1904, og som skulde have været en skandinavisk
Bank, kom i deres Virksomhed ikke til at adskille sig fra Detailhandlerbanken. I
Perioden opstod dog ogsaa Banker, der viste sig sunde og levedygtige, saaledes Revi­
sionsbanken, Laane- og Diskontobanken og Frederiksberg Bank.
De opadgaaende Konjunkturer i Begyndelsen af det 20. Aarhundrede satte større
og større Fart i den i go’erne begyndte Grundungsvirksomhed. Omkring 1906 synes
Bevægelsen at kulminere. Derefter fik Aktieselskabsmanien og Spekulationsbyggeriet
en brat Afslutning med Krisen i 1908. I Februar 1908 maatte Grundejerbanken su­
spendere sine Betalinger. Dette medførte et Run paa Bankerne, især de nye, og Følgen
blev, at der paa Statens Initiativ dannedes en Komité af Nationalbanken og Stor­
bankerne, der for at standse Paniken garanterede Kreditorernes Fordringer. Grund­
ejerbanken overtoges a f Handelsbanken. Detailhandlerbanken likviderede, og Central­
banken overtoges i 19 11 a f Privatbanken. Allerede i 1905 havde Landmandsbanken
overtaget Industribanken, der var kommet i Vanskeligheder, bl. a. paa urentable An­
bringelser i Jernindustrien.
I 1913 var der saaledes 5 Storbanker i København: Nationalbanken med en Aktie­
kapital og Reservefond paa 35 Mill. Kr., Privatbanken med 40 Mill. Kr., Landmands­
banken med 86 Mill. Kr., Handelsbanken med 38 Mill. Kr. og Laane- og Diskonto­
banken med ca. 18 Mill. Kr., ialt 217 Mill. Kr. Hvor uhyre kraftig Koncentrationen
var i den københavnske Bankverden vil ses af, at samtlige Landets andre 140 Banker
tilsammen havde Aktiekapital og Reservefonds paa kun 84 Mill. Kr.
Ganske som Nationalbanken var blevet suppleret i sin Virksomhed af yngre Penge­
institutter og med Hensyn til direkte Støtte til Næringslivet efterhaanden var blevet
sat i Skygge a f disse, kom der ogsaa Konkurrenter til Husejerkreditkassen, der i 50 Aar
havde været den eneste Laangiver til Husejere i København. I 1850 vedtoges Loven
om Oprettelsen a f Kreditforeninger og Laanekasser for Grundejere, der gav nærmere
Regler for saadanne Foreningers Dannelse, og ifølge hvilken de efter Loven dannede
Institutter kunde tilstaas visse Begunstigelser, navnlig Stempelbegunstigelser for Kasse­
obligationer. Der var Trang til Realkredit, og allerede Aaret efter oprettedes der en
Kreditforening for Jylland og en for Øerne. Denne sidste, Østifternes Kreditforening,
fik Sæde i København og var allerede fra Starten i hastig Vækst. Af de senere stif­
tede Kreditforeninger har to deres Virkeomraade begrænset til København og Om­
egn, nemlig Kreditforeningen a f Grundejere i København og Omegn, der stiftedes i
1882, og Grundejernes Hypothekforening for Laan mod sekundær Prioritet i faste
Ejendomme i København og Omegn (Københavns Hypothekforening), der blev op­
rettet i 1895 .
I 1872 stiftedes det første private Livsforsikringsselskab Hafnia, og det i 1861 op­
rettede gensidige Selskab Danmark, der virkede som Brandforsikringsselskab, gik