183 / 507
Men selv om Industrien var stillestaaende, lagdes dog i i
84
o’erne Grunden til to
af Københavns største Industriforetagender, nemlig Burmeister & Wain i
1846
og
Carlsberg Bryggerierne i
1847
* Oprindelsen til Burmeister & Wain’s store Maskin- og
Skibsbyggeri var et lille Værksted, som Hans H. Baumgarten anlagde i en Baggaard
i Købmagergade i
1843
. I
1846
flyttedes Virksomheden til Møntergade, og Carl Chri
stian Burmeister blev optaget som Kompagnon. Endnu samme Aar flyttedes Virksom
heden til dens nuværende Beliggenhed paa Christianshavn, og samtidig paabegyndtes
Fabrikationen a f Skibsdampmaskiner. Baumgarten udtraadte a f Firmaet i
1861
, og
tre Aar efter indtraadte William Wain. Paa Tietgens Initiativ omdannedes Virksom
heden i
1872
til et Aktieselskab. I
1898
paabegyndtes Fabrikationen a f Skibsmotorer,
og det første store Dieselmotorskib »Selandia« afleveredes i
19 12
. Burmeister & Wain
er nu Danmarks største Industrivirksomhed. Den omfatter Maskinfabrikken paa Chri
stianshavn, Skibsværftet paa Refshaleøen og et Støberi med Staalværk og Storsmedie
i Sydhavnen og beskæftigede i
1938
ca.
6.000
Arbejdere. — Bryggeriet Carlsberg blev
grundlagt i
1847
a f J . C. Jacobsen, hvis Søn, Carl Jacobsen, i
1870—71
byggede
Bryggeriet Ny Carlsberg paa samme Grund som det først anlagte Bryggeri, der der
efter kaldtes Gamle Carlsberg. I
1906
forenedes de to Bryggerier under Navnet Carls
berg Bryggerierne med Carl Jacobsen som Direktør. — Foruden disse to store Fore
tagender blev der dog ogsaa i ¿o’erne af forskellige initiativrige Enkeltmænd anlagt
adskillige levekraftige Virksomheder. Saaledes grundlagdes Beauvais’ Konservesfabrik
i
1850
, Bing & Grøndahl’s Porcelænsfabrik i
1853
, Asp Stearinlysfabrik og Hassel &
Teudt’s Metalvarefabrik i
1857
og Øresunds kemiske Fabrikker i
1859
.
De Trafikmidler, der i
1840
stod til Københavnernes Raadighed, var faa og ringe
udviklede, men i den stærkt sammentrængte Bebyggelse indenfor Voldene var Afstan
dene smaa og Transportbehovet derfor heller ikke stort. Indenfor Voldene besørgede
Droskerne Trafiken, og til Udflugter i Byens Omegn benyttedes Kapervogne. Alle
rede i
1840
var dog Trafikbehovet steget saa stærkt, at Droskerne ikke kunde tilfreds
stille det, og i den Kritik, der kom til Orde i den københavnske Presse, henledtes Op
mærksomheden paa de nye Befordringsmidler, Omnibusserne, som Europas større Byer
dengang havde. I
1841
aabnedes en Omnibusrute ad Østerbro til Charlottenlund.
Det var en Hyrekusk, der satte Ruten i Gang; Foretagendet mødte straks megen
Modstand fra de øvrige Hyrekuskes Side, men Publikum var tilfreds. I
1845
fandtes
der
30
Omnibusser i København, og Driften udvidedes snart ud over det egentlige
København til Dragør, Lyngby, Klampenborg og Vedbæk.
Til Rejser længere bort fra Byen fandtes der i
1840
intet andet offentligt Befordrings
middel end Postvæsenet. Til Lands kunde man blive befordret med Diligence, d. v. s.
lukkede Postvogne, eller man kunde vælge den billigere Pakkepost, der ogsaa befor
drede Personer, men paa aabne Vogne. Den første Diligenceforbindelse, der var sat
i Gang mellem København og Hamborg i
1834
, var snart blevet efterfulgt a f en dob
belt daglig Diligenceforbindelse mellem København og Helsingør og en ugentlig Dili
genceforbindelse mellem København og Nakskov. Kort før
1840
var der endvidere
oprettet Diligenceforbindelse mellem København og Kalundborg. Mellem Kalundborg
og Aarhus gik der regelmæssig Dampskibsfart, og fra Aaret
1835
førtes Post og Passa-
E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D
l 6 g