196 / 507
182
E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D
af Stormagasiner i egentlig Forstand, som begrænsede Forretningsomraadet for de
smaa Handlende.
Adskillige af Københavns senere Stormagasiner grundlagdes i denne Periode. Blandt
disse skal nævnes Magasin du Nord og Illum. Magasin du Nords Udsalg a f Hvide
varer, Bomuldstøj, Dækketøj o. s. v. aabnedes i Hotel du Nords Bygning paa Kongens
Nytorv. Forretningen var stiftet i
1868
i Aarhus a f Th. Wessel og Emit Vett. I
1893—94
opførtes den nuværende Hovedbygning. Stormagasinet A. G. Illum oprettedes i
189 1
.
Hovedforretningen paa Østergade opførtes i
1899
.
Paa intet Omraade mærkedes Københavns Vækst i Perioden fra Næringsfrihedens
Indførelse til Verdenskrigen saa stærkt som paa Trafikomraadet. Næsten alle de Trafik
midler, der nu præger Københavns Trafik, havde deres Oprindelse i denne Periode.
Omnibusdriften havde længe været utilstrækkelig til at tilfredsstille Behovet for Befor
dring, og medvirkende til Trafiksystemets Utilstrækkelighed var Gadernes elendige
Forfatning. Asfalt kendtes ikke i København før i
1890
, da Østergade og Købmager-
gade blev asfalteret, og den hullede Brolægning medførte, at tospændige Omnibusser
ikke kunde medføre ret mange Passagerer, medens firspændige paa den anden Side
fyldte for meget i Gaderne. Den daarlige Belysning bidrog sit til Vanskelighederne.
I
1857
var Tranlamperne ganske vist erstattet med Gaslygter, men Antallet a f Lygter
var ikke stort.
I
1863
dannedes Københavns første Sporvejsaktieselskab. Det var et engelsk Selskab,
der havde faaet overdraget to Koncessioner paa Sporvejsdrift til Frederiksberg og ad
Østerbro, som Løjtnant G. F. Garde havde opnaaet i
1862
, efter at Borgerrepræsen
tationen adskillige Gange tidligere havde afslaaet hans Ansøgninger. Allerede i
1865
kom det engelske Selskab ud for økonomiske Vanskeligheder, og til Fortsættelse a f Spor
vejsdriften oprettedes det første Tietgen-Aktieselskab Kjøbenhavns Sporvejsselskab.
Fra Midten af
6
o’erne til Slutningen af po’erne anlagdes der private konkurrerende
Sporvejsselskaber. Saaledes Nørrebros Sporvejsselskab i
1867
, Kjøbenhavns Forstæ
ders Sporvejsselskab i
1872
, Sølvgades Sporvejsselskab i
1883
samt Kjøbenhavns
Omnibuskompagni (de grønne Omnibusser) og Kjøbmagergades Omnibus-Selskab
(de gule Omnibusser), begge i
1895
.
I
1884
havde man forsøgt at anvende Dampkraft i Sporvejsdriften, men Forsøget
faldt ikke heldigt ud. Da imidlertid Udgiften til Heste var den største Udgift ved Driften
a f Sporvognene, arbejdedes der kraftigt videre paa at finde en anden Trækkraft, og
i
1897
indførtes der elektrisk Drift paa Nørrebrolinien, hvorefter Elektrificeringen af
hele Driften skred hurtigt frem.
Den Ordning, at flere forskellige private Selskaber havde Koncession paa Sporvejs
driften, havde imidlertid vist sig at lide af forskellige Mangler. I
1898
erhvervede derfor
Københavns Kommune Koncession paa samtlige Byens Sporvejslinier for
40
Aar og
bortforpagtede Driften til A/S De kjøbenhavnske Sporveje. Dette Selskab dannede et
Datterselskab: A/S Tuborg-Klampenborg elektriske Sporvej, det senere N. E. S. A.,
der etablerede Sporvejslinier ad Strandvejen og ad Bernstorffsvej. Frederiksberg Kom
mune fik Eneretsbevilling paa Frederiksberg og Falkonéralléens Sporveje og bortfor-