198 / 507
1 8 4
E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D
Perronliallen paa Københavns anden Hovedbanegaard, der blev nedlagt i 19 11.
Imidlertid var allerede før Aarhundredskiftet Nutidens mest demokratiske Befor
dringsmiddel, Cyklen, kommet i Brug i København. Forløberen for dette Trafikmiddel,
Velocipeden, kom til Byen allerede i
1865
. Denne »Iilvogn«, som Datidens Køben
havnere kaldte den, fik en saa stor Succes, at Velocipedekørslen i Aaret
1869
rasede
som en sand Epidemi i København, men derefter døde Interessen for Sporten lige saa
pludseligt, som den var opstaaet, og uden at det var lykkedes at udnytte Velocipeden
til Nyttekørsel. Heller ikke Bicyklerne, der omkring
1880
dukkede op i København,
egnede sig til Nyttekørsel. Kørslen paa disse høje Maskiner blev drevet udelukkende
som Sport, og det var først i
1886
, at den lave Cykel, almindeligvis kaldet »Safetyen«
eller »Bicycletten«, indførtes til København. I Begyndelsen blev den betragtet med en
vis Foragt, men dens Nytteegenskaber blev snart aabenbare, og dens Anvendelse steg
med forbavsende Hurtighed. Allerede i
1908
fandtes der i København over
80.000
Cykler, og Tallet anslaas nu til omkring
500
.
000
.
Tiden efter
1860
bragte en rig Udvikling i Københavns Jernbaneforbindelse med det
øvrige Land. I
1863
aabnedes der en Bane fra København over Hellerup til Klampen-
borg og en Bane fra København til Lyngby. Den sidstnævnte Jernbane, Nordbanen,
forlængedes til Helsingør i
1864
. Som Følge a f Klampenborgbanens og Nordbanens
Anlæg maatte der tilvejebringes en ny Banegaard i København, som kunde forene de
nye Baner med Vestbanen. Den nye Hovedbanegaard, der kom til at ligge nord for