København_1840-1940

199 / 507

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D 1 8 5
Vesterbro imellem Vester Farimagsgade og Set. Jørgens Sø, blev taget i Brug i Oktober
1864, og samtidig nedlagdes Banestrækningen gennem Valby, Københavns første Bane-
gaard og Valby Station. Den næste direkte Københavnerforbindelse, Frederikssunds-
banen, aabnedes i 1879, Aaret før Staten overtog de sjællandske Jernbaner. Den kom
til at gaa over Fiusum, Brønshøj og Vanløse og stødte til Roskildebanen ved Frederiks­
berg. I 1886 anlagdes der en ny Person- og Godsbanegaard paa Nørrebro. Den blev
i 1894 forbundet med en Godslinie til Frihavnen og i 1896 med en Linie til Frederiks­
berg. Færdslen paa de københavnske Baner forøgedes stærkt i Løbet a f 8o’erne, efter-
haanden som Jernbanenettet paa Sjælland udbyggedes med Skibsdrift og Færgedrift
til det øvrige Land og til Udlandet. Af stor Betydning var saaledes Etableringen af
Færgeforbindelsen Korsør—Nyborg i 1883 og Statsbanernes Overtagelse a f Skibsdriften
Gedser-Warnemunde i 1886 og Helsingør-Helsingborg i 1888 . I Aaret 1895 , Aaret
efter at Københavns Frihavn var aabnet, paabegyndtes Færgefarten mellem Køben­
havns Frihavn og Malmø. En yderligere stærk Stigning i Jernbanetrafikken til og fra
København satte ind i Aarene lige forud for Aarhundredskiftet, da en Lov a f 1896
havde indført nye og nedsatte Takster for baade Person- og Godstransport. Denne Ned­
sættelse af Taksterne faldt sammen med en stærk Udvidelse af Jernbaneanlæget om­
kring og i København. Saaledes aabnedes den nye Kystbane København—Helsingør
i August 1897. Jernbanestationen paa Østerbro samt Vanløse Station indviedes samme
Aar, og Københavns Godsbanegaard, der havde været under Opførelse siden 1895 ,
blev taget i Brug i 1901 . Slangerup og Dragør fik direkte Jernbaneforbindelse med
København ved to private Jernbaner, Slangerupbanen, der anlagdes i 1906 med Sta­
tion paa Nørrebrogade, og Amagerbanen, der aabnedes i 1907 og udgik fra Amager­
bro.
Københavns Banegaardsordning, der efter de store Udvidelser i Jernbanenettet ikke
længere var tidssvarende, havde længe været omdiskuteret, og efter et forudgaaende
Kommissionsarbejde vedtoges der ved Lov af 1904 en ny Ordning, der virkede revolu­
tionerende paa Københavns Jernbanetrafik. Ordningen omfattede Anlæget a f en
Hovedbanegaard, der aabnedes 1 . December 1911 syd for Vesterbrogade, en Bane fra
Vigerslev til Hovedbanegaarden og derfra tildels i Tunnel under Vesterbrogade og
Boulevarderne til Østerbro, Omlægningen a f Frederikssundsbanen som en løftet Bane
Valby-Vanløse, en Godsbane fra Godsbanegaarden til Vigerslev, en Gods- og Ranger­
station ved »Lygten« mellem Nørrebrogade og Lersøen og et nyt Dobbeltspor Østerbro-
Hellerup. Boulevardbanen aabnedes i 1917 med Mellemstationer ved Valby, Enghave
og i Tunnelen ved Frederiksborggade. Denne sidste Jernbanestation, Nørreport Sta­
tion, indviedes i 19 18 .
Jernbanenettets stærke Udvikling efter 1860 dannede et Vendepunkt i Postbefor­
dringens Indretning. Indtil 1860 havde Postvæsenet i ganske overvejende Grad selv
besørget Posten ved Postvogne og Postdampskibe og havde ogsaa spillet en stor Rolle
ved Personbefordringen. Men i de følgende 50 Aar vendtes Forholdet helt om, saaledes
at Jernbanerne nu danner det væsentlige Grundlag for hele Postbefordringen, og de
af Postvæsenet selv ledede Befordringer i høj Grad blev indskrænket til de lokale Om-
raader. Postvæsenets Personbefordring ophørte næsten ganske, saaledes nedlagdes den