204 / 507
E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D
fond paa
50
Mill. Kr. Ordningen giver Staten betydelig større Indflydelse paa National
bankens Ledelse end tidligere.
Paa Bankomraadet gælder det i ganske særlig Grad, at København har et Forspring
fremfor Provinsen. Af samtlige danske Bankers Aktiekapital falder
172
Mill. Kr. paa
Hovedstaden mod
122
Mill. Kr. paa Provinsen, og de københavnske Storbankers Ind
flydelse paa hele Landets Næringsliv er overordentlig stor. Som Eksempel kan nævnes,
at over Halvdelen af samtlige Danmarks Aktieselskaber med over
1
Mill. Kr. i Aktie
kapital har direkte Bestyrelsesforbindelse til en af de fire Storbanker, og mange andre
Virksomheder er ganske afhængige a f Bankerne, uden at det giver sig Udslag i Besty
relsesforbindelse.
Ogsaa for Forsikringsvirksomheden og i ganske særlig Grad for Genforsikringen med
førte Krigsaarene
1914-18
en stærk Udvikling. Allerede i
1915
begyndte de første Ny
dannelser paa Forsikringsomraadet med Stiftelsen af Det københavnske Re-Assurance-
kompagni og Re-Assuranceforeningen A/S, der oprettedes paa Initiativ a f henholdsvis
Det kgl. octr. alm. Brandassurance-Compagni og den københavnske Sø-Assuranceforsik-
ring. Assurance-Compagniet Baltica, der gennem Landmandsbanken stiftedes samme
Aar, havde Østasiatisk Kompagni og Det Forenede Dampskibs Selskab bag sig. Begyndel
sen til Opsvinget var saaledes præget af Sikkerhed og Soliditet, men i Aarene indtil
1920
udnyttedes den uventede Højkonjunktur for Forsikringsvirksomheden ved Dannelsen
afen Mængde Selskaber, der snart viste sig ikke at være levedygtige og i mange Tilfælde
endog var forsikringsteknisk mangelfuldt og forretningsmæssigt uforsvarligt ledede. Fra
1920
kom der derfor en Periode med talrige Likvidationer a f under Krigen oprettede
Forsikringsselskaber, og først i
1930
kunde Sporene a f Højkonjunkturens Fejltagelser
siges at være forsvundet. Karakteristisk for Udviklingen efter Krigen er iøvrigt de tal
rige nye Forsikringsformer, Indbrudstyveriforsikring, Ansvarsforsikring, Automobilfor
sikring, Glasforsikring, Driftstabsforsikring o. s. v., der er kommet frem, og det er blevet
Reglen, at baade nystiftede og allerede bestaaende Selskaber søger deres Virksomhed
udvidet til at omfatte de flest mulige Brancher.
Industrien havde straks ved Krigens Udbrud særdeles mørke Udsigter. Det var ganske
usikkert, om det vilde lykkes at holde Tilførslerne a f Raastoffer og a f Kul i Gang, og
da hele Industriens Fremtid var afhængig heraf, var Tiden indtil Udgangen a f
1914
præget af Forvirring og Raadløshed. Industriraadet og de enkelte Industrigrenes Or
ganisationer gik derefter i nært Samarbejde med Regeringen, og det lykkedes at holde
Tilførslerne nogenlunde oppe, selv om enkelte Industrier under hele Krigen led
under Raastofmangel.
Efter at den første Uro var overstaaet, kom der allerede i Aarene
19 15 -16
gode Tider
for Industrien. Den forøgede Velstand skabte stærkere Efterspørgsel efter Industrivarer,
og hertil kom, at Indførslen af fremmede Industrivarer gik stærkt ned. Den køben
havnske Industri blomstrede under disse Forhold, der snart medførte et stadigt til
tagende Antal a f Nyetableringer og Sammenslutninger. Men selv om adskillige Ny
anlæg saavel som Sammenslutninger var fuldt forsvarlige, blev der efterhaanden flere
og flere, som var spekulationsmæssig prægede. De københavnske Storbanker, og som
nævnt især Landmandsbanken, fik stiftet en Mængde Foretagender, som hurtigt viste