216 / 507
2 0 2
E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D
Efter Boulevardbanens Gennemførelse i
1917
bestod Byens Jernbanenet af fire Hoved
linier, Hovedbanegaarden—Hellerup, Hovedbanegaarden—Vanløse, Vanløse—Frederiks
berg og Nørrebro—Hellerup. De to sidste Linier blev ved den senere Elektrificering slaaet
sammen i een, Frederiksberg—Vanløse—Hellerup Linien. Skønt disse Linier gennem
skår de centrale Dele af Byen, var de dog, saa længe Damptog blev anv endt, ikke ligtig
taget i Brug til Bytrafik. Fra Hovedbanegaarden til Hellerup var Trafiken ret betyde
lig, og fra Nørrebro mod Hellerup var der en udpræget Udflugtstrafik, men Trafiken
mellem de indre Stationer, f. Eks. Hovedbanegaarden og Østerbro, var ganske ube
tydelig. Fra Hovedbanegaarden til Vanløse var Trafiken betydelig ringere end til
Hellerup, hovedsagelig fordi der ikke gik Tog med kortere regelmæssige Mellemrum.
Nutidens største Begivenhed paa det københavnske Jernbanevæsens Omraade er da
utvivlsomt Elektrificeringen af Københavns Nærtrafik, der helt forandrede dette For
hold og gjorde Statsbanerne til en Faktor ogsaa i Bytrafiken. Den elektriske Drift ind
førtes fra
1934
paa Strækningerne Frederiksberg-Vanløse-Hellerup, Valby—Hoved
banegaarden—Klampenborg og Hellerup—Holte. Den sidstnævnte Strækning fuldførtes
dog først i
1936.
Ved denne Drifts Indførelse aabnedes der en Række nye Stationer
i Byen og Oplandet, og da det som Følge af de elektriske Togs (S-Togenes) store
Kørehastighed og korte Standsningstid lykkedes at gøre Rejsetiden mellem disse me
get kort, var der dermed skabt et Befordringsmiddel, der kunde tilfredsstille Byens
og Oplandets Trafikbehov Side om Side med Sporvognene. S-Togenes revolutione
rende Indflydelse paa Københavns Trafik fremgaar tydeligt af nedenstaaende Tal for
Antallet af Rejsende paa de københavnske Baner.
Antal afrejste og ankomne
1920/21 1925/26 1930/31 1935/36 1936/37 1937/38 1
938/39
l
939
k °
Rejsende. (1.000).
F je rn tra fik ...............................
2.629 2.624 2.659
2-950
2.888 3.009 3-221
K y s tb a n e n ...............................
5-908
6.647 10.318
10-979
12.471 12.409 n
-977
N ordb anen...............................
8-793
10.209 4.174 4.443 5.220
6-979
8.292 8.524 8.589
K øb enh avn -M aaløv.............
5
D
458
580
598
701
705
599
K øbenh avn-R oskilde...........
1.920 1.847 i
-975 2.159
2.387 2.510 2.694
B yban en ettet...........................
— —
5
-
9
° 6
5-970
6.2g8
6.159
6.607
T ilsamm en ...
8-793
10.209 15 .i48 16.019 26.658
29-635
33-037 33
-
3 t6
33.687
I 1930
fuldførtes der en ny ydre Gods- og Forbindelsesbane i København. Den gaar
fra Godsbanegaarden over Roskildebanen og Frederiksberg til Nord- og Kystbanen,
Østerbro og Frihavnen. Ad denne ydre Linie oprettedes der Persontrafik mellem Frede
riksberg og Hellerup, og der anlagdes Station ved Godthaabsvej, Borups Alle, Nørre-
brogade og Lyngbyvejen.
I den københavnske Fjerntrafik skete der fra
1934
et væsentligt Fremskridt ved Ind
førelse a f dieselelektriske Motortog (Lyntog). Sammen med Bygningen a f Lillebælts
broen forbedrede dette Københavns Forbindelse med Jylland i betydelig Grad. Køben
havns Forbindelse med det øvrige Land opretholdes iøvrigt ad Søvejen ved D. F. D. S.s
Net af indenlandske Skibsruter, der dækker næsten alle betydende danske Havne.
De første danske Luftruter København-Malmø-Warnemunde og København-Ham-
borg oprettedes i
1920
af Det Danske Luftfartselskab, der var stiftet i
1918.
Efter at