DEN OFFENTL IGE FORSORG
I. T I L S T AND EN OM K R I N G 1840
1
. FATTIGVÆSENETS ORDNING OG OPGAVER
Aaret 1840 var ikke noget Mærkeaar i Københavns Forsørgelsesvæsens Historie.
Det Grundlag, der arbejdedes paa, var skabt tidligere. Fattigvæsenets »Grundlov« var
den kgl. approberede Plan af 1. Juli
1 7 9 9
? som var udarbejdet af en af Kong Christian
d. VII i 1798 nedsat Direktion for Fattigvæsenet i København. Denne Direktion,
der bestod af ialt 24 Medlemmer, hvoriblandt 2 Medlemmer af Magistraten og 2 af
Stadens 32 Mænd, skulde selv overtage Administrationen, samtidig med at den nye
Lovgivning traadte i Kraft.
De Formaal, som var udtrykt i det kgl. aabne Brev af 1798, ved hvilket Fattig
direktionen oprettedes, var følgende:
1) at det hele Fattigvæsen i Staden København og dens Forstæder skulde henlægges
under een enkelt og særskilt Direktion, som skulde føre Navn af Fattigvæsenets
Direction i Kiøbenhavn, og som med den almindelige Bestyrelse, der i Aaret 1781
gik over fra Plejedirektionen til Magistraten, skulde forene den særlige Bestyrelse,
som samtlige Sognekommissioner siden Aaret 1771 havde haft;
2) at til Antallet af Fattige, for hvilke Fattigvæsenet under den nye Direktion havde
at drage Omsorg, ogsaa skulde henhøre de Fattige af begge Militæretaterne og
af de reformerte og katolske Menigheder;
3) at naar den nye Direktion tiltraadte Bestyrelsen, skulde den foruden de til den fra
Militæretaterne og fra forbemeldte Menigheder afgivne Fonds og andre Hjælpe
midler endvidere modtage alle de Fonds og milde Stiftelser, Inventarier m. v.
Fattigvæsenet tilhørende, som i 1781 overdroges fra den forrige Plejedirektion til
Magistraten, og fra Afleveringstiden paatage sig det Ansvar og de Forpligtelser,
som hermed var forbundet.
Stadens Fattigvæsen overgik saaledes i 1799 fra Magistratens til en særlig Direktions
Bestyrelse. Magistratens Bestyrelse havde varet fra 1781. I 1840 var Ledelsen af Stadens
Fattigvæsen altsaa ikke en kommunal Opgave. Ganske vist var der sket en Omlægning
af Fattigvæsenets Ledelse, idet den talstærke Direktion var begrænset til at bestaa af en
administrerende Direktion paa 6 Medlemmer, af hvilke Kommunalbestyrelsen ud
pegede 3, men Princippet — at Magistraten ikke havde noget direkte med Ledelsen
at gøre — ændredes ikke.