226 / 507
2 1 2
D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G
Ladegaardens Fagade mod Aaboulevarden i 1907.
Beboerne paa Ladegaarden har været af en broget Beskaffenhed. Samtidige Be
retninger omtaler, hvorledes Arbejderne bestod dels af løsladte Forbrydere, dels af
gamle forarmede Haandværkere og Tjenestetyende. At disse forskellige Typer, hvoraf
de værste særdeles let kunde have en daarlig Indflydelse paa de bedre, blandedes
sammen uden anden Sondring end Arbejdsdueligheden, var da ogsaa Genstand for
Angreb, men til Forsvar anførtes Humanitetshensyn overfor de daarligste, der jo
skulde føres tilbage til bedre Forhold. — Endvidere var der en aabenbar Sammen
blanding af Mænd og Kvinder; det meddeltes, at Utugt og Letsindighed fremmedes
paa Anstalten, og at »de bestaaende Kjæresteforhold holde adskillige tilbage, som i
modsat Fald vilde forlade Stiftelsen og søge Erhverv andetsteds«1). — Det Forsvar,
som førtes fra Fattigdirektionens Side for Sammenblandingen af de forskellige Kate
gorier af Arbejdere og af Mænd og Kvinder, støttede sig navnlig paa de økonomiske
Ofre, der maatte bringes for at bedre paa Forholdene, og som man var veget tilbage for.
Det er ikke i vore Dage uden Interesse at bemærke, at man i 1840, naar det store
Antal indlagte paa Ladegaarden drøftedes, anførte som en af de væsentlige Grunde,
at der var en meget stærk Tilstrømning til København af Landfolk, som søgte Erhverv
i Byen. Af 484 Ladegaardsarbejdere den 1. Februar 1840 var saaledes ikke færre end
125 fra Landet, og ved en Mønstring, som var foretaget i Juli-August 1839 over de
J) Beretning om det kjøbenhavnske Fattigvæsens Stiftelser, 1840, S. 26 og 30.