228 / 507
214
D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G
De Arbejdshuse, Fattigvæsenet raadede over i 1840, var følgende:
Frue Sogns Arbejdshus,
beliggende Nørrevold Nr. 30. Det var traadt i Virksomhed
i 1786 og tjente til Opholdssted for nødlidende Kvinder, som var indskrevne Almisse
lemmer. Det husede i 1840 op mod 200 Lemmer, om hvem det oplyses, at de, uanset
at der ikke var nogen egentlig Arbejdstvang, i Aarets Løb havde spundet 10.158 Pund
Linnedgarn, 145 Pund Uldgarn, strikket 355 Par Strømper, tilvirket 298 Pund Lampe
væger og udført forskellig Syning for et Beløb af 404 Rbd. Lemmerne havde ved deres
Virksomhed oppebaaret en Arbejdsfortjeneste af 2.301 Rbd.
For dette Arbejdshus gjaldt den særlige Betingelse, at Lemmerne skulde medbringe
Sengeklæder, 2 Par Lagner, et Bord og en Stol.
Nicolai Sogns Arbejdshus
, beliggende Vingaardsstræde (nu Nikolaj Plads Nr. 25), der
var taget i Brug 1789, var ligeledes for Kvinder. Det husede i 1840 ca. 100 Lemmer.
Deres Arbejdsvirksomhed og Indtægt var forholdsvis den samme som i Frue Arbejdshus.
Det tidligere Helliggeist Sogns Arbejdshus var forenet med Nicolai Arbejdshus.
Trinitatis Sogns Arbejdshus,
beliggende Aabenraa Nr. 15, var oprettet 1794 og ind
rettet til Brug for Kvinder. I Aarene op mod 1840 havde det været benyttet som Op
tagelseshjem for konfirmerede Piger; men det nedlagdes, og Ejendommen solgtes i
1841, hvorefter de 37 Lemmer overførtes til Frue og Frelserens Arbejdshuse, medens
Pigerne blev overført til Nicolai Arbejdshus.
Frelserens Sogns Arbejdshus,
beliggende Prinsessegade Nr. 7 — Dronningensgade 24-30,
var oprettet 1791 og husede baade Mænd og Kvinder; foruden 150 Kvinder var der
ved Udgangen af 1840 dog kun een Mand, og han blev benyttet som Sygevogter
ved Helbredelsesanstalten, der udgjorde en særlig Afdeling, som var indrettet til
Modtagelse af husvilde Personer, som var »beladte med Udslæt«, d. v. s. Fnat. Denne
Afdeling maa have været særdeles tillokkende, idet det oplyses, at Afdelingen blev
aldeles overfyldt, fordi saa mange var dovne og gerne vilde blive i Arbejdshuset hele
Vinteren igennem. Stiftelsen kunde til Tider være saa overfyldt med Fnatpatienter,
at det faldt vanskeligt at opretholde den nødvendige Orden og Renlighed, ligesom
det synes at have knebet med at faa disse Folk til at bestille noget. Man fandt imidlertid
paa en Udvej, idet man begyndte at anvende den gennem flere Aar ved Militær
etaterne med Held brugte Sæbekur. Det siges, at »Kuren er forbunden med en bræn
dende og strammende Fornemmelse og er temmelig ubehagelig for Patienten. Dette
har derfor til Følge, at saadanne Personer, som tidligere selv paadrog sig Hudsyg
domme, for derved at tiltvinge sig Indlæggelse i Hospitalet paa den Aarstid, da de
vanskeligere kunde eller ikke vilde forskaffe sig Erhverv, nu, for at undgaae Behand
lingen i Frelserens Arbeidshuus, vogte sig for Smitten, efter engang at have gjennem-
gaaet Sæbekuren«1). Medens Patienttallet ellers havde ligget mellem 60 og 100, var
det ved Udgangen af 1840 kun 10.
Holmens Sogns Arbejdshus,
beliggende i en Del af Opfostringshusets Bagbygninger til
Bredgade Nr. 55, var oprettet 1792 og husede flest Mænd (i et Antal af over 100),
men ogsaa nogle Kvinder. Her udførtes der navnlig en Del forskelligt Haandværks-
arbejde, som Lemmerne selv skaffede sig, især Skomager- og Skrædderarbejde.
9
Fattigvæsenets Beretning for 1839, S. 26.