København_1840-1940

D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G

2 i g

Skolefagene var Læsning, Skrivning, Regning, Religion, Sang, Gymnastik og Svøm

ning; senere kom Tegning til. Der var 15-18 Timers ugentlig Undervisning, som foregik

i 3 Klasser. Resten a f Tiden anvendtes til Haandarbejde, der vel nærmest var et

Undervisningsfag, men man saa dog ikke bort fra, at der ved Arbejdet kunde indvindes

nogen Fortjeneste. Foruden almindeligt Haandarbejde som Strikning og Syning, under

vistes der fra Slutningen af 1840’erne ogsaa i Tilskæring og Skræddersyning. Børnene

fra Bredgadens Skole benyttedes derhos til Korsang ved Gudstjenesterne i Almindelig

Hospital. Det var nærmere overladt til Fattigdirektionen at bestemme, hvorledes det

indtjente bedst kunde anvendes til Nytte for Børnene; endvidere skulde Direktionen

paase, at de Børn, som tjente noget ved Beskæftigelse uden for Skolen, virkelig ogsaa

hk Nytte af de Penge, de saaledes tjente, i Form af Underhold og Klæder. I Betragtning

af, at Børnene skulde være i Skolen hele Dagen, kan man gaa ud fra, at Børn fra Fattig

skolerne har haft drøje Vilkaar at leve under, naar de ved Siden af forudsattes at kunne

have indtægtgivende Beskæftigelse.

Skolegangen i Fattigskolerne begyndte sædvanligvis, naar Børnene var fyldt 5 Aar,

og den sluttede ved Konfirmationen. Men man havde allerede i Fattigplanen Øje for

Nødvendigheden af en vis »forebyggende Børneforsorg«, idet det bestemtes, at der for

Børn under 5 Aar saavidt muligt enten i Skolebygningerne eller andetsteds skulde

indrettes særskilte Værelser, hvor »een eller flere skikkelige aldrende Fruentimmer

kunne have Omsorg for og Tilsyn med saadanne Børn«. Det fremhævedes, at Hoved-

øjemedet med denne Bestemmelse var, at de mindre Børn ikke skulde løbe om paa

Gaden, men tidlig vænnes til Orden, og at Forældre, som gik paa Arbejde eller havde

Husgerning, som hindrede dem i at passe smaa Børn, kunde have et Sted, hvor de

kunde anbringe Børnene og være forvissede om, at de var under godt Tilsyn. Saa

danne Smaabørn skulde naturligvis ikke have egentlig Undervisning, men de skulde

beskæftiges paa en efter deres Alder og Udvikling passende Maade. Det var ikke nogen

almindelig Pligt for de fattigunderstøttede at sende deres Børn under 5 Aar til disse

»Daghjem«, men Fattigdirektionen kunde gøre Anbringelsen til et Vilkaar for at oppe

bære Almisse, naar den skønnede dette i Overensstemmelse med Børnenes Tarv.

Efter Konfirmationen skulde Børnene anbringes i fast Lære eller Tjeneste; men hvis

saadan Anbringelse ikke kunde finde Sted straks, skulde de indtil videre anbringes i

Fattigvæsenets Arbejdsanstalter for voksne. I begge Tilfælde forblev Børnene staaende

under Fattigvæsenets Tilsyn indtil det 18. Aar. Selv efter Udskrivningen og Kon

firmationen skulde man dog søge at paavirke Børnene paa bedste Maade, navnlig

for at de ikke skulde »ved muelige Adspredelser kunne forledes til Usædelighed«

(Fattigplanens § 77). Denne Paavirkning foregik lejlighedsvis paa Søn- og Helligdage

efter Kirketjenesten ved, at der i Fattigskolernes Lokaler eller andetsteds holdtes

Forelæsninger eller anden Undervisning for Børnene over Religionens og Moralens

samt de borgerlige Loves Grundregler samt over andre saadanne Ting, som kunde

være nyttige og vejledende for den menige Mand i det daglige og borgerlige Liv.

Af Fattigskoler var der i Aaret 1840 ialt 6, deraf 2 for Drenge i Bredgade og i Frel

serens Arbejdshus og 4 for Piger i Frue, Nikolaj, Trinitatis og Frelserens Arbejds-

huse.