Previous Page  239 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 239 / 507 Next Page
Page Background

D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G

2 2 5

Den aarlige Tilgang af husvilde, der navnlig fra 1864 havde været stærkt stigende

og i 1866 androg 486, viste fra Slutningen af i86o’erne en faldende Tendens og kom

i 1870 ned paa 150 Familier. Den ved Ladegaarden opførte Husvildeafdeling blev da

i 1870 delt, saaledes at den ene Del blev taget i Brug som Kvindeafdeling for An­

stalten. Der opnaaedes herved bedre Orden, og der gennemførtes ogsaa en strammere

Disciplin, ligesom det bestemtes, at Mænd og Kvinder ikke maatte have Udgangs­

tilladelse samme Dag. Disse Foranstaltninger bevirkede en øjeblikkelig Nedgang i

Anstaltens Belægning. Medens Gennemsnitsbelægningen i December Maaned hen­

holdsvis for Mænd og Kvinder havde været 698 og 219 i Aarene 1865—69 og 727 og 225

i 1869, var den kun 648 og 185 i 1870.

Den anden Del af Bygningen benyttedes fremdeles til Husvildeafdeling. De husvilde

Familier havde som Regel kun Tilladelse til at blive boende i 14 Dage, men naar

Omstændighederne talte derfor, kunde der tilstaas dem indtil 14 Dages Tillæg. Hvis

de ikke efterkom denne Frist, blev Familierne midlertidig opløst, idet Forældrene an­

bragtes i Arbejdsanstalten og Børnene i Optagelsesanstalt.

Af

Arbejdshusene

nedlagdes Holmens Arbejdshus som selvstændig Institution i 1865,

og de Lokaler, som ikke benyttedes paa anden Maade, blev taget i Brug som Lemme­

stuer for Almindelig Hospital; en Overgang var der i Bygningen indrettet en Op­

tagelsesanstalt for Drenge.

Frue Arbejdshus nedlagdes i 1885, og Bygningen overgik til Magistratens 1. Afdeling.

Tilbage var der saaledes kun Nicolai og Frelserens Arbejdshuse, der først nedlagdes

den 31. December 1891 for derefter at tages i Brug som Alderdomshjem i Henhold

til den nye Lov om Alderdomsunderstøttelse.

Almindelig Hospital

indskrev sammen med andre af Fattigvæsenets Stiftelser sit Navn

i Koleraaarets Historie, omend ikke paa flatterende Maade. Allerede ved Kolera­

epidemiens Udbrud blev det spaaet, at Koleraen vilde tage et drøjt Tag i Almindelig

Hospital og bortrykke 300 af dets Beboere. Alligevel — udtalte Kritikken bagefter —

havde man ingen forebyggende Foranstaltninger truffet, men kun bestilt 200 Ligkister;

videre beskreves den slette Behandling af Patienter og Lig, navnlig af Mangel paa

Plads og Personale. Overlægen erklærede overfor Fattigdirektionen, at det var Mand­

drab ikke at sørge for mere Plads, og Berlingske Tidende skrev spydigt, at Direktionen

snart ikke vilde behøve at rømme Hospitalet, thi det vilde ske af sig selv.

Frue og en Del af Frelserens Arbejdshus blev stillet til Disposition for Sundheds­

kommissionen som offentlige Kolerahospitaler, og som Nødforanstaltning blev Kolera­

patienter fra Byen i Begyndelsen af Epidemien modtaget i Almindelig Hospital. Af

de i Almindelig Hospital værende Kolerapatienter døde 538 — alene af de angrebne

467 Lemmer døde 415. Paa Ladegaarden døde 56 af Kolera.

Den Kritik, der rejstes mod Hospitalet og Fattigadministrationen for de daarlige

Forhold paa Hospitalet, gav Anledning til adskillige omfattende Foranstaltninger. Be­

stræbelserne rettedes navnlig paa at fjerne Sygeafdelingerne fra Stiftelsen og bevare

denne alene som Lemmestiftelse, og der nedsattes i denne Anledning flere Kommis­

sioner.

Det vigtigste, der i denne Forbindelse skete, var imidlertid Opførelsen af det nye

15