228
D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G
Love fik dog ikke nogen god Modtagelse af Kommunalbestyrelsen, bl. a. fandt Magi
straten det i høj Grad betænkeligt ved Siden af den almindelige Fattigunderstøttelse
at yde ekstraordinær Hjælp. Dels vilde det blive alt for kostbart, dels kunde det be
frygtes at ville indvirke skadeligt paa den private Godgørenhed og ikke mindre bidrage
til at svække de paagældendes egen Kraft og Vilje til at holde sig fri af Fattigvæsenet.
Naar Kommunalbestyrelsen henviste til den private Godgørenhed, som man var
bange for at svække, tænkte den i Særdeleshed paa de forskellige Understøttelses
foreninger, som eksisterede Byen over, og som Magistraten gennem Distriktsforstan
derne havde et vist Samarbejde med, og hvortil det var deres Pligt at henvise de
hjælpsøgende, naar en enkelt rigelig Hjælp kunde holde vedkommende fri af Fattig
væsenet. — Disse Foreninger virkede iøvrigt ikke efter ensartede Regler og havde ikke
noget organiseret Samarbejde indbyrdes.
I 1869 vedtog Understøttelsesforeningerne at slutte sig sammen under en fælles
Overbestyrelse, og i 1874 førte dette til Dannelsen af Københavns Understøttelses
forening1). Denne Forening regnede Kommunalbestyrelsen i høj Grad med, dog uden
at yde den noget Tilskud, idet Ydelse af Tilskud ikke betragtedes som nogen offentlig
Opgave.
I 1878 fremkom en Henvendelse fra et nedsat »Udvalg til Afhjælpning af den paa
Grund af Arbejdsløshed herskende Nød« om, at Kommunen skulde sætte Arbejder
i Gang, oprette Laanekasser for Næringsdrivende og eftergive Fattighjælp, som var
ydet paa Grund af Arbejdsløshed. Magistraten iværksatte en omfattende Undersøgelse2)
af Forholdene og kom til det Resultat, at Sagen i Virkeligheden forholdt sig saaledes, at
Frygten for, at de senere Aars gunstige Forhold ikke skulde vedvare, var tvivlsom, og at
Fremstillingen af den herskende Nød var overdreven. Oplysninger fra Understøttelses
foreningen viste, at Antallet af Begæringer til den om Hjælp vel var noget stigende,
men Foreningen havde ogsaa set sig i Stand til at yde en Del mere Hjælp i 1877/78
end i 1876/77. Om Eftergivelse af Fattighjælp kunde der ikke være Tale, og der blev
derfor ikke foretaget noget i Anledning af Henvendelsen.
I 1881 henvendte Bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening sig til Kommunal
bestyrelsen med en Resolution om Hjælp af Kommunens Midler til Indløsning af
pantsatte Klæder, Værktøj m. v. paa Grund af Vinterens ekstraordinære Arbejds
løshed. Magistraten fandt nok Forholdene vanskelige, men dog ikke saa vanskelige,
at man kunde slaa ind paa nye Veje. Det vilde ikke alene ligge udenfor Kommunens
Berettigelse, men ogsaa være nedbrydende for den arbejdende Klasse, om Kommunen
af de den betroede Midler vilde give Pengehjælp til en enkelt Arbejder, fordi han af en
eller anden Grund var kommet i Forlegenhed. Yderligere henviste Magistraten igen
til Understøttelsesforeningens Virksomhed, og man kunde altsaa trods al Sympati
med de nødlidende ikke foretage videre i Sagen.
I December 1885 ønskede en Komité af de københavnske Fagforeningers Bestyrelse
Tilskud til en Indsamling til Støtte for de arbejdsløse. Komiteen havde selv skaffet
J) Se nærmere J . C. M ogensen: D en frie Fattigforsorg i K jø b en h avn og K jø b en h avn s U n derstøt
telsesforenings H istorie (K b h vn . 1924), S. 37-6 4.
2) B. F. 1877/78 S. 112 4 -9 3 .