246 / 507
2 3 2
D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G
Med Hensyn til Fattigunderstøttelsen blev Byen fra i. Maj 1893 inddelt i 12 Distrikter.
I Anledning af Indlemmelserne udvidedes Antallet i 1901 og 1902 til ialt 15; men i
1909 nedlagdes igen et Distrikt. Fattigvæsenet havde herefter 14 Distrikter, hvert med
sin Forstander. Denne Ordning bestod indtil den 1. Maj 1926, da der i Stedet for de
mange smaa Distrikter oprettedes 4 større Distrikter, hvert under Ledelse af en Distrikts
chef. Hermed var den sidste Rest af den oprindelige Tillempning af det saakaldte
Elberfeld-System i København ophævet. Pr.
i.Juli 1928 centraliseredes iøvrigt Ad
ministrationens Ledelse i Direktoratet for Københavns Forsørgelsesvæsens Central- og
Lokaladministration (siden 1933: Københavns Kommunes Socialdirektorat).
Fattighjælpen bestod stadig i betydeligt Omfang af Naturalhjælp, saasom Brød,
Middagsmad til Børn, Sengehalm et Par Gange aarlig og kun i ringere Omfang af
Pengehjælp, bortset fra Husleje.
Efterhaanden som Aarene gik, blev Tendensen rettet henimod at yde Pengehjælp
i højere Grad, saaledes at Naturalhjælpen udgjorde en forholdsmæssig mindre Del af
den samlede Fattighjælp, og det blev fastslaaet, at ingen trængende maatte henvises
til en Fattiganstalt, med mindre denne Art af Forsørgelse efter samtlige Omstændig
heder netop bedst egnede sig for den paagældende. Medens Brødhjælpen i 1870 havde
udgjort ca. 28 pCt. af den samlede indenbys Almisse, udgjorde den i 1900 ca. 10 pCt.,
og i 1930-31 var den nede under 1 pCt. Dette stod sikkert i nogen Grad i Forbindelse
med den Tendens, som beherskede Periodens Lovgivning i Retning af efterhaanden
at unddrage flere og flere Omraader af den offentlige Hjælp fra den egentlige Fattig
hjælp, saaledes at der opstod en Sondring mellem »egentlig« Fattighjælp og »uegentlig«
Fattighjælp. Allerede Fattigloven indeholdt saadanne Undtagelser, hvoraf, naar
Talen er om den direkte Understøttelse i Hjemmet, navnlig kan fremhæves den saa
kaldte fortsatte Sygekassehjælp, som stod i Forbindelse med den samtidig med Fattig
loven fremkomne Lovgivning om statsanerkendte Sygekasser. Af andre Bestemmelser
i denne Henseende kan nævnes Fabrikloven af 1901 om, at den Hjælp, som det blev
nødvendigt at yde trængende Fabriksarbejdersker, der ikke maatte arbejde en vis Tid
paa Grund af Barnefødsel, ikke skulde have Fattighjælps Virkning (Antallet af Be
gæringer om denne Hjælp var dog kun ringe); endvidere Blindeloven af 1914, der
tillod Understøttelse til blinde i Hjemmet uden Fattighjælps Virkning, Loven af 1913
om Understøttelse til Børn af Enker, »Alimentationslovene« af 1908 og 1913, der var
en Fortsættelse af Lovgivningen herom fra 1888 m. v.
Bestræbelserne for at komme bort fra Fattighjælpens Virkninger viste sig ogsaa paa
andre Omraader; saaledes med Hensyn til Spørgsmaalet om Eftergivelse af Fattig
hjælp. Saadan Eftergivelse havde man tidligere stillet sig meget afvisende overfor; men
Fattigloven indeholdt nu en særlig Bestemmelse om Mulighed for Eftergivelse. Bortset
fra de Enkelttilfælde, hvor Eftergivelse fandt Sted efter særlig Ansøgning, meddelte
Kommunalbestyrelsen saaledes generelle Eftergivelser i 1906 i Anledning af Kong
Christian den g’s Død; 1909 i Anledning af 250-Aarsdagen for Stormen paa Køben
havn; 1912 i Anledning af Tronskiftet; 1920 i Anledning af Genforeningen; 1922
(Kongeparrets Sølvbryllup); 1924 (75-Aarsdagen for Grundloven); 1928 (800-Aars-
dagen for Absalons Fødsel) og 1930 (10-Aarsdagen for Genforeningen).