243 / 507
D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G
2 2 9
og uddelt ca. 40.000 Kr. og 12.400 Stk. 8 Punds Rugbrød samt andre Naturalier,
men det var ikke nok til at lindre Nøden. Ogsaa i dette Tilfælde udtalte Kommunal
bestyrelsen sin Sympati, men man kunde ikke iværksætte et dobbelt Understøttelses
væsen. Fattigvæsenet var selvfølgelig beredt til paa almindelig Vis at yde Under
støttelse, men derudover henvistes der til den private Godgørenhed.
I 1886 behandledes et Andragende fra Socialdemokratisk Forbund om Eftergivelse
af Fattighjælp, der var ydet paa Grund af Arbejdsløsheden. Der henvistes til det urime
lige i, at de understøttede mistede deres grundlovsmæssige Valgret paa Grund af ufor
skyldt modtaget Fattighjælp. — Resultatet blev ogsaa her
en Afvisning;Magistraten
udtalte, at der navnlig i de senere Aars bevægede politiske Tider ikkesjældent var
fremkommet Andragender fra Personer af alle politiske Afskygninger om Eftergivelse
af Fattighjælp, uden at man havde efterkommet dem. En
Masseeftergivelse somden
ønskede kunde der sletikke være Tale om.
Endelig behandledes baade i Marts 1891 og i Januar 1893 Henvendelser om ekstra
ordinær Hjælp; begge Gange blev Svaret negativt, i det første Tilfælde, fordi Kom
munalbestyrelsen følte sig krænket over Henvendelsens Form, i det andet Tilfælde
med Henvisning til den private Velgørenhed.
Da Følgerne af det Tryk, hvorunder den ubemidlede Befolkning levede i Vinteren
1885/86, sporedes endnu i Sommeren 1886, og da det derfor kunde befrygtes, at Nøden
ogsaa i den kommende Tid kunde blive ekstraordinær, forhandlede Magistraten med
Københavns Understøttelsesforening om en Løsning af Problemerne. Resultatet blev,
at Understøttelsesforeningen vilde udvide sin Virksomhed, og Magistraten oprettede
et Oplysnings- og Kontrolkontor, som skulde være tilgængeligt ikke alene for Under
støttelsesforeningen, men for enhver Institution med velgørende Formaal. Institutio
nerne skulde da, inden de ydede Hjælp, sætte sig i Forbindelse med Kontoret for at
forebygge Dobbeltforsorg. Endvidere vilde Magistraten yde Understøttelsesforeningen
et Tilskud til dens forøgede Administrationsudgifter. Tilskudet blev derefter ydet med
10.000 Kr. aarlig i 6 Aar.
Oplysningskontoret kom ogsaa i Stand. I og for sig var et saadant Kontor ikke
noget fra Tankens Side nyt, idet der paa et tidligere Tidspunkt havde været
Drøftelser om Muligheden af at oprette noget lignende. Allerede ved Vedtagelsen af
Fattigvæsenets Omorganisation i 1871 besluttedes det som et Led heraf, at »saasnart
den private Fattigforsørgelse er saaledes ordnet i Hovedstaden, at dens forskellige
Forgreninger, byggede paa forud bestemte Principper og Regler, virke gjennem en
fælles Overbestyrelse, skal der søges tilvejebragt en organisk Forbindelse mellem det
offentlige og det private Fattigvæsen og en derpaa grundet stadig Samvirken mellem
begge Institutioner«. Det var i og for sig denne Bestemmelse, der gav Stødet til den foran
omtalte Sammenslutning af de private Understøttelsesforeninger, men Kontoret kom
først til Eksistens i 1886, og det fik kun en kort Levetid, idet det ophævedes den 1. No
vember 1890 efter Forhandling med Understøttelsesforeningen, fordi de forskellige
private Institutioner, for hvis Vedkommende det navnlig kunde være af Betydning