248 / 507
D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G
Disposition for Kommunelægerne for derved at skaffe bedre Pleje i Hjemmet og tillige
undgaa en Del Hospitalsindlæggelser. I de senere Aar har Menighedsplejerne udeluk
kende varetaget denne Opgave for Forsørgelsesvæsenet.
For at undgaa Henvisning til Hospital af Patienter, der kun tiltrængte Massage
behandling, traadte Forsørgelsesvæsenet i 1905 i Forbindelse med Massøser, som be
handler Patienterne enten i deres eget eller i Patientens Hjem. løvrigt bevirkede Op
rettelsen af de kommunale Hospitaler naturligvis ogsaa en betydelig Forandring for
Forsørgelsesvæsenet, der nu kun i Undtagelsestilfælde lod sine Patienter behandle i
Almindelig Hospital.
Forsørgelsesvæsenets Stiftelser
blev i den her omhandlede Periode Genstand for en
betydelig Udvikling.
Gennem en lang Aarrække havde Stifteisernes Forhold været under Drøftelse i
Kommunalbestyrelsen, og der havde været fremsat forskellige Forslag med Hensyn
til deres Ordning. Det besluttedes i 1884 at overflytte Arbejdsanstalten paa Lade-
gaarden til Nørre Allé, og Bygningerne var omtrent fuldført, da den Anskuelse trængte
igennem, at det var vigtigere at skaffe Almindelig Hospital bedre Beboelsesforhold,
og at Bygningerne i Nørre Allé kunde bruges dertil.
Ladegaarden
maatte foreløbig nøjes
med højst nødvendige Udvidelser, og i 1897 blev en Del af Arrestbygningen i Set. Annæ-
gade taget i Brug som Tvangshus for Mænd. I Aarene 1903-08 opførtes imidlertid den
nye Arbejdsanstalt paa Amager, og den 1. April 1908 kunde »Sundholm« tages i Brug.
Dermed ophørte Lejemaalet af Arresthuset paa Christianshavn, og Ladegaardens
gamle Bygninger afleveredes til Magistratens 2. Afdeling.
Sundholm blev inddelt i 3 Afdelinger, nemlig Arbejdsanstalten, Tvangsarbejds
anstalten og Sygehuset.
Arbejdsanstalten beregnedes for voksne Personer, som var i Besiddelse af Arbejds
evne, men som forskyldt eller uforskyldt var ude af Stand til at ernære sig selv og af den
Grund eller som Følge af Svagelighed trængte til Ophold paa en Stiftelse. Arbejds
anstalten blev ogsaa brugt af Forsørgelsesvæsenet overfor saadanne Personer, der ved
at nyde Fattighjælp i Henhold til Fattiglovens Regler var undergivet Forsørgelses
væsenets Myndighed, og som paa Grund af Forseelser af forskellig Art, bl. a. Drukken
skab eller Forsømmelse af Forsørgelsespligten overfor Familien, trængte til en op
dragende Behandling og regelmæssigt, pligtbundet Arbejde.
Forretningsgangen blev den — iøvrigt stadig gældende — at Politiet daglig afleve
rede de Personer, som enten selv havde meldt sig som trængende eller var optaget som
erhvervs- og subsistensløse. For saa vidt de skønnedes kvalificerede, henvistes de til
midlertidigt Ophold i Anstalten, hvor de blev anbragt ved passende Arbejde, saa-
vidt muligt ved saadant Arbejde, ved hvilket de havde ernæret sig ude i Byen. Ar
bejdet betaltes efter en vis Akkord. I Marts 1918 paabegyndtes Anskaffelsen af en
Svinebestand, hvorved der baade skabtes forøgede Arbejdsmuligheder for de ind
lagte og navnlig skaffedes Anvendelse for Mad- og Køkkenaffald fra Kommunens
forskellige Institutioner og Mulighed for Produktion af Flæsk til disse.
Tvangsarbejdsanstalten var beregnet paa at modtage til Afsoning dels saadanne