237 / 507
Det var bestemt, at hvis en syg havde været under Behandling i sit Hjem i 2 Maaneder
uden at være helbredet, skulde Fattigvæsenet tage Stilling til, hvad der videre skulde
ske med Patienten. Det kunde saa bestemmes, enten at Kuren i Hjemmet skulde fort
sættes, eller at den syge skulde indlægges i Hospital, eller endelig at Kuren skulde op
gives, fordi Patienten maatte betragtes som ulægelig. De ulægelige, som blev forsørget
i Byen, skulde mindst en Gang maanedlig tilses og undersøges af Fattigvæsenets
Distriktslæge.
Medicinen til de syge udleveredes fra Fattigvæsenets eget Apotek (Medicinaldispen
sationsanstalten paa Almindelig Hospital). Efterhaanden som Byen voksede, fandt man
dog denne Ordning for besværlig for de trængende, navnlig for dem, der boede paa
Broerne, og i 1843 sluttede man derfor Akkord med Apotekerne paa Vester- og Nørre
bro om at levere Medicin efter Medicinaltaksten mod en Rabat. Denne Ordning ud
videdes i 1851 til samtlige Apoteker i Staden, og samtidig nedlagdes Medicinal
dispensationsanstalten.
Begravelseshjælp'
var endelig den sidste Form for offentlig Hjælp, som kunde ydes i
Henhold til Fattigplanens Regler. Naar nogen, som var indskrevet ved Fattigvæsenet,
døde, og ingen anden sørgede for den paagældendes Begravelse, skulde Fattigvæsenet
drage Omsorg for denne.
I 1840 foregik ca. 330 Begravelser her i Staden for Fattigvæsenets Regning.
Fattigvæsenets Plejebørn
var forældreløse Børn og Børn, som Fattigvæsenet iøvrigt maatte
tage sig af, og som blev anbragt i Pleje, dels i Hjem i Staden, dels og navnlig paa
Landet. Plejelønnen udgjorde her i Byen 48 Skilling ugentlig, og paa Landet fra 12
til 34 Rbd. aarlig. Ialt 229 Børn var anbragt i 1840 for en samlet aarlig Pleieløn af
4.424 Rbd.
Noget virksomt Tilsyn med disse Plejeforhold har der formentlig ikke fundet Sted
oprindeligt, i hvert Fald ikke med Børnene udenfor Byen; men fra Midten af 1860’erne
synes der at have fundet nogenlunde regelmæssige Tilsynsrejser Sted. Selv dette fandtes
dog ikke tilfredsstillende, og i 1879 paabegyndtes en bedre Ordning baseret paa, at
Tilsynet førtes af vedkommende stedlige Sognepræst som Tilsynsværge. 250 Præster
Landet over paatog sig i Løbet af 1880 velvilligt denne Opgave; Antallet voksede i
Løbet af de nærmest følgende Aar og har derefter svinget mellem 4-500.
II. FOR SØRGEL SE SVÆSENET S UDV IK L ING
I PER IODEN 1840-91
Der skete ikke store Forandringer i Fattigvæsenets Indretning i Tiden indtil 1891;
naar dette Aar sættes som Skel, skyldes det, at Aaret bragte en ny Lovgivning for
Fattigvæsenet.
Med 1858 fulgte Ændringer i Fattigvæsenets Ledelse. Med den nye Organisation
af Magistraten i Henhold til Lov af 4. Marts 1857 overtog Magistratens 1. Afdeling
Bestyrelsen af Vartov Hospital, Abel Cathrines Stiftelse og det kongelige Opfostrings
hus, og Fattigdirektionen fratraadte. Ledelsen af Stadens Fattigvæsen overtoges her-
D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G
2 2 3