232 / 507
2
l 8
D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G
passende Forplejning og udførte ikke andet Arbejde end det, der forefaldt i Stiftelsen.
Stiftelsen var ikke stor; der husedes kun ca. 25 Lemmer, hvoraf kun ganske faa var
Kvinder.
Stiftelsens Bygning blev iøvrigt overdraget til Generalkommissariats-Collegiet i 1845,
og Lemmerne overlagdes da til Almindelig Hospital, hvor de indkvarteredes i en
særlig Stue og bevarede deres Særstilling, indtil Depotet den i.Jun i 1872 ophørte,
og de 15 Lemmer, som da var tilbage, overgik som ordinære Lemmer i Almindelig
Hospital.
Fra 1845 ydede »Krigsbestyrelsen« en aarlig Godtgørelse til Fattigvæsenet for Af
savn af Depotbygningen indtil 1927, da Forholdet afvikledes.
Set. Hans Hospital
, som dels havde haft til Huse i den gamle Pesthusbygning ved
Kalvebod Strand, dels senere i Ladegaarden, men nu var beliggende ved Bidstrup Gaard,
omfattede dels en Sygeafdeling for afsindige og vanvittige, dels en Lemmeafdeling for
vanføre og uhelbredelige afsindige Plejelemmer. Der var Arbejdspligt for Lemmerne,
og paa samme Maade, som det var Tilfældet paa Ladegaarden, blev de fortrinsvis
sat til saadant Arbejde, som de i Forvejen havde lært eller var vant til.
I 1851 approberede Kongen efter Magistratens Indstilling, at der for Kommunens
Regning ved Set. Hans Hospital skulde opføres et nyt Kurhus, beregnet for et Antal
af ca. 100 Patienter, hvilket Tal dog skulde kunne forøges, og at det hidtidige Kurhus
tilligemed Lemmeafdelingens Bygninger skulde omdannes til Brug for omtrent 300
afsindige; alle ikke-afsindige skulde derefter fjernes, og Stiftelsen udsondres fra Fattig
væsenet og undergives en særegen kommunal Bestyrelse. Der nedsattes en Komité
til at gøre nærmere Forslag om Sagen, og i 1860 overgik Hospitalet til Magistratens
2. Afdeling.
4
. SKO LEVÆ SEN ET FOR FA TT IG E BØRN
Alle Børn i Staden, som ikke havde Forældre eller Formyndere eller andre, der
kunde sørge for deres Undervisning, skulde have fri Undervisning i Fattigskolerne,
som henhørte under Fattigvæsenets Administration. Fattigvæsenet skulde drage Om
sorg for, at denne Adgang udnyttedes, og der kunde ikke gives Understøttelse fra
Fattigvæsenet til Underhold af Børn uden under det udtrykkelige Vilkaar, at Børnene
søgte de Skoler, til hvilke de blev henvist. Hvis Almisselemmer var forsømmelige med
at sende deres Børn i Skolerne, skulde de først advares og, hvis det ikke hjalp, lide
Afkortning i Understøttelsen eller hensættes til Tvangsarbejde.
Undervisning af Drenge og Piger maatte ikke foregaa i de samme Skoler eller i hvert
Fald ikke i de samme Lokaler. Man stræbte efter kun at have 30 Børn i de øverste
og mellemste Klasser; men i de laveste Klasser kunde der være helt op til 90 Børn
efter Klasseværelsernes Størrelse.
Børnene opholdt sig i Fattigskolerne fra Kl. 7 Morgen (om Vinteren Kl. 8) til Kl. 7
Aften, afbrudt af en Middagspause Kl. 11-1.
Børnene fik Beklædning fra Fattigvæsenets Depot. Endvidere skulde der saavidt
muligt i Skolerne træffes Foranstaltning til, at der kunde gives Børnene Middagsmad.