D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G
215
Det paa Set. Annæplads beliggende Garnisons Arbejdshus var nedlagt 1839 ved
Ejendommens Salg.
I Arbejdshusene var der indrettet Arbejdsstuer, hvor de indlagte udførte deres Ar
bejde. Det var ikke udelukket, at ogsaa andre end de indlagte kunde faa Lov til at
benytte Arbejdslokalerne, hvis de var trængende og manglede Lokale; ydermere kunde
fattige i strenge Vintre ved Henvendelse i Arbejdshusene faa Arbejde, men der var
faktisk ikke mange, der meldte sig hertil.
Hyggen i Arbejdshusene har utvivlsomt ikke været udpræget. Alene Sammen
blandingen af de mange højst uensartede Mennesker har medvirket hertil. Til Tider
kunde der være en meget stærkt Sammenstuvning af Lemmer, idet der ikke var givet
faste Regler om, hvor mange der maatte anbringes i hvert Arbejdshus. Lørst i 1871
blev der gennemført Bestemmelser om en ligeligere Lordeling af Rummet paa Opholds-
og Sovestuerne, og Antallet af Lemmer blev normeret; Antallet fastsattes ved denne
Lejlighed til 200 i Lrelserens Arbejdshus, 98 i Nikolaj og 40 i True Arbejdshus.
I strenge Vintre hændte det, at der i Arbejdshusene blev indrettet egentlige Varme
stuer for trængende Personer, uden at der toges Hensyn til, om det var fattigunder-
støttede eller ikke. Saadanne Varmestuer blev i Vinteren 1855 i Perioden 20. Fe-
bruar—17. April indrettet i Frue og Nikolaj Arbejdshuse og besøgtes af gennemsnitlig
110 Personer daglig.
Plejelemmerne, som de indlagte i Arbejdshusene ofte kaldtes, fik daglig Middags
mad samt Brød, men ikke Beklædning i Stiftelsen; de var jo arbejdsføre og maatte selv
skaffe det fornødne i saa Henseende. Mændene kunde dog undertiden have svært
ved dette, og Fattigvæsenet købte saa brugt Tøj paa Auktion og uddelte det til dem
mod afdragsvis Betaling i smaa Rater. — Lemmerne havde Tilladelse til at gaa ud
daglig i 2 Timer, saa de kunde nyde det gode, som tidligere Venner og Bekendte
vilde unde dem, og søge saadan Beskæftigelse, hvormed de kunde sysselsætte sig i
Stiftelsen.
Sammenblandingen af Belægningen i Arbejdshusene forværredes ved, at det ikke
alene var voksne Personer, der indlagdes, men at der i nogle af dem ogsaa modtoges
Børn — ganske vist konfirmerede Børn. I Frue og Nikolaj Arbejdshuse var der nemlig
indrettet en Slags Optagelsesanstalter for Børn, navnlig Børn fra Fattigskolerne, som
ikke straks efter Konfirmationen kunde komme i Lære eller Plads.
Man foretog ikke nogen Sondring mellem Børnene, eftersom det var uforskyldt eller
selvforskyldt, at Anbringelsen skete; — moralsk defekte Børn blev anbragt sammen
med de øvrige. Først i 1871 i Forbindelse med Planen om en Omordning af Fattig
væsenets Forhold besluttedes det, at de Børn, paa hvis moralske Forhold der intet
fandtes at udsætte, skulde holdes adskilt fra dem, med hvem det modsatte var Tilfældet.
Under Børnenes Ophold i disse Optagelsesanstalter hk de deres fulde Underhold;
men man var meget forsigtig med ikke at gøre Opholdet for tillokkende for ikke at
friste de dovne og ustadige til at forlade deres Pladser. De konfirmerede Børn skulde
derfor arbejde hele Dagen, og der blev fastsat et bestemt Arbejdspensum, som skulde
præsteres.
Naar Børnene fra Optagelsesanstalterne kom i Plads, hk de tilstaaet ny Beklædning.