236 / 507
2 2 2
D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G
Endvidere ydedes der en Huslejehjælp paa 7 Rbd. halvaarlig; paa Grund af Hus
lejernes Stigen blev Hjælpen dog i 1855 forhøjet til 8-10 Rbd. efter Familiens Størrelse.
Til enlige Personer udgjorde Pengehjælpen 5 Rbd. halvaarlig. I 1874 skete der en
yderligere Forhøjelse til 20-30 Rbd. aarlig for Familier efter deres Forhold i det hele
og 12-24 Rbd. aarlig for enlige Personer efter deres Alder og Arbejdsdygtighed.
løvrigt søgte man at afhjælpe midlertidig Trang uden at yde direkte Hjælp ved at
give trængende Familiefædre Arbejde ved Stenslagning og andet Haandværksarbejde
i Fattigvæsenets forskellige Stiftelser samt trængende Mødre og andre Kvinder For
tjeneste ved Spind fra Fattigvæsenet.
For saa vidt en Familie blev husvild, blev den enten optaget i en af Fattigstiftelserne
eller paa Vartov Loft, hvor der efterhaanden etableredes en veritabel Husvildeafdeling.
Af husvilde Familier husedes her i 1840: 8 Familier med 30 Personer, men Antallet
kunde til Tider være betydelig større, saaledes i 1845: 72 Familier med 279 Personer.
Det er derfor ikke mærkeligt, at det blev nødvendigt at træffe særlige Foranstaltninger
ved at nyopføre en Bygning til Modtagelse af husvilde Familier i Tilslutning til Lade
gaarden; dette skete 1859. I Aarene fra 1820 havde man endvidere anbragt husvilde,
navnlig Ægtefolk uden Børn, i
»Husene ved Toldbodpladsen
«; men disse Huse maatte
i 1869 sælges til Nedbrydning, da Staten, som var Ejer af Grunden, forlangte dennes
Ryddeliggørelse.
Kur og Pleje
kunde som nævnt i Sygdomstilfælde ydes ikke alene til dem, der var ind
skrevne som Almissenydere, men ogsaa til andre, som var trængende dertil. Denne
Kur og Pleje skulde ydes i Hjemmet, naar det kunde ske, uden at den syges Liv blev
sat paa Spil, eller hans paarørende udsattes for farlig Smitte eller anden betydelig
Ulejlighed, eller endelig at Kuren blev langvarigere eller bekosteligere for Fattig
væsenet. Men ellers skulde Patienten, for saa vidt der var Plads, indlægges paa Sygehus.
Under Kur og Pleje var ogsaa indbefattet Fødselshjælp.
Ved Indlæggelse paa Sygehus kunde der for saa vidt vælges mellem det kgl. Frederiks
Hospital og Fattigvæsenets egne Sygehuse, som Frederiks Hospital ved Fundats var
bestemt for »saadanne fattige og nødlidende, som ikke have Hjælp af nogen almindelig
eller særdeles Stiftelse, og ei heller Formue til at lade sig helbrede for eller ere i Stand
til at fortiene deres Underholdning, imedens de blive helbredede«. Deraf fulgte, at
Frederiks Hospital skulde modtage saa mange af saadanne trængende, som det havde
Fripladser til, og at Fattigvæsenet maatte modtage Resten til Kur og Pleje enten i
Hjemmet eller i sine egne Sygehuse.
Naar der søgtes fri Kur og Pleje gennem Fattigvæsenet, maatte Henvendelse som i
andre Tilfælde ske til vedkommende Forstander, der skulde udstede Sygeseddel til
Distriktslægen. Men dermed var Forstanderens Opgave ikke udtømt. Det var fore
skrevet, at Forstanderen af og til, naar han havde Lejlighed dertil, skulde besøge den
syge og især have Øje med, at Lægens Forskrifter blev efterkommet, og han skulde end
videre i Forening med Lægen gøre den syge opmærksom paa, hvor meget Sundhed og
Styrke beror paa vel tillavet Føde samt Orden og Renlighed, Tarvelighed og Arbejd
somhed, og hvor meget derimod Svaghed og Sygdom foranlediges af slet Føde, Uorden,
Skidenhed, Dovenskab samt stærk Brændevins- og Kaffedrik.