377 / 507
T A B E L h.
SKATTER OG AFGIFTER
I
9
°
4
/ °
5
_ 0
9
/ 10
1 9 1 0 / 1 1 —1 4 / 1 5
Ejendomsskatter
gsntl.
gsntl.
1000 Kr.
1000 Kr.
Arealskat.................................................................................................
3-625
4.O 4 I
Ejendomsskyld......................................................................................
9 0 0
1 . 1 2 6
Grundskat...............................................................................................
1 . 7 2 2
I . 9 2 6
Brolægningsskat....................................................................................
1 0 2
IO 3
Klosetafgift.............................................................................................
4 0 0
653
Bidrag til Udgifterne ved Brandvæsenet i København...........
4 0 7
4 6 8
Ialt. . .
7
-I
56
8 . 3 1 7
I pCt. af samtlige Skatter og Afgifter............................................
52,5
4 2 , 0
B. P E R S O N L I G E S K A T T E R
a.
Beskatningsgrundlaget
Med H en syn til de personlige Kommuneskatter betød Skattereformen a f 1903 en
Im ødekomm else a f forskellige gennem mange Aar rejste Krav, m en paa den anden
Side ogsaa en finansiel Skuffelse. D et første, fordi den foran nævnte Lov om de komm u
nale Skatter knæsatte
Erhvervskommuneskattens
Princip, for saa v id t som den bestem te, at
den Person, der i en anden K omm un e end sin Opholdskommune driver Erhvervsvirk
somhed fra fast Lokale, eller V irksomhed ved Befordring a f Personer eller Gods, eller
som har Indtægt a f fast E jendom , skal til den anden K omm une — Erhvervskommunen
— a f sin der tjente Indtægt betale 2/3 a f Erhvervskommunens Skatteprocent — en
Bestemmelse, der senere, da Københavns K omm un e fik en progressiv Rateskala for
Indkomstskatten, kom til at virke særlig ubillig. D en erhvervsskattepligtige havde
efter nærmere R eg ler R e t til at gøre Fradrag for sin Erhvervsskat i sin Skat til O phold s
kommunen.
Endvidere b lev Aktieselskaber og andre erhvervsdrivende Selskaber (m ed begrænset
Ansvar) og Foreninger inddraget under Beskatningen og kunde paalægges en
Selskabs
skat
lig K omm un en s Skatteprocent, dog højst 3 pCt. a f Nettoind tægten.
T ilfredsheden m ed Im ødekomm elsen a f disse gam le K rav svækkedes dog væsentligt
ved, at
Kommunens Skatteprocent,
som Kommunalbestyrelsen i mange Aar havde kæmpet
for at faa forhøjet v ed igo3 -L oven , blev nedsat til maksimalt 2T/2 pC t. R egeringens
Begrundelse for at nedsæ tte Skatteprocenten var Forventningen om , at den komm unale
Ejendomsskyld, Erhvervskommuneskatten og Selskabsskatten sam t K omm unen s Andel
af Statstilskudet til K omm un ern e vild e give K omm unen stærkt forøgede Indtægter.
Men den sam lede Indtægtsforøgelse udgjorde netto kun ca. i 1/2 M ill. Kr., hvilket ikke
var tilstrækkeligt til at dække Komm unen s voksende Udgifter.
Inden vi beskæftiger os med K ommunens Bestræbelser for at faa ændret R eglerne
for den komm unale Beskatning, skal vi dog kort opridse de Ændringer i
Ligningsreglerne,
der var en F ølge a f Skattereformen i 1903.