374 / 507
358
SKATTER OG AFGI FTER
A f Æ ndringer vedrørende R eg lern e for de A fgifter, der v edb lev at eksistere, skal
nævnes Forandringerne vedrørende
Brændevinsafgiften.
M edens Provenu et a f denn e Af
gift som foran nævnt efter 1857-Loven skulde deles lig elig t m ellem Staten og v ed
komm ende K omm unes Kasse, bestem tes det ved Lov a f 2.J u li 1870, at for saa vid t
A fgiften a f K omm unalbestyrelsen var sat til et Beløb , der var højere end Afgiftens
laveste Grænse, skulde det overskydende ud elt tilfalde vedkomm end e K omm unes
Kasse j derimod delte Stat og K omm u n e fortsat U d b y tte t a f A fgiftens M in im um sbeløb .
D ette Forhold medførte selvsagt, at K omm un en , der lig e siden 1859 havd e ho ld t sig til
Lovens M inim alsatser, b lev mere interesseret i Brændevinsafgiften, og 1 1870 og 1880
foretoges moderate Forhøjelser a f A fgiften for Gæstgivere, Værtshusholdere og Brænde
vinshandlere, m en ikke for Høkere. I 1880 rejste M agistraten overfor Borgerrepræ
sen tationen h ele Spørgsmaalet om »Brugen a f spirituøse Drikke«, d .v .s . Beværter-
næringens O rdn ing, F orhandling og Udskænkning a f Spirituosa i K øb enh avn . Der
nedsattes en Komm ission, der i 1882 afgav en udførlig Betænkning om m ange a f de den
Gang aktuelle Spørgsmaal Beværternæringen vedrørende. E t a f K omm issionens R e
sultater var Brændevins afgiftens Forhøjelse til Næringslovens Maksimalsatser. Fra
1883 b lev Afgifterne herefter 400 Kr. for Gæstgivere, 200 Kr. for Restauratører og
Værtshusholdere og 100 Kr. aarlig for alle Brændevinshandlere ud en Beværtningsret
sam t for udskænkningsberettigede, der ikke havd e R e t til at hav e siddende Gæster.
D isse Satser var m ed en enkelt m indre b etyd end e Æ ndring gæ ldende den her b e
tragtede Periode ud. Foruden ved de anførte Forhøjelser a f A fgiften forklares dog den
store S tign ing i A fgiftens Provenu ogsaa a f det forøgede A n tal U d salgs- og Udskænk-
ningssteder.
R eg lern e for
Hundeafgiften
ændredes v ed Lov a f 12. April 1889, saaledes at der nu blev
to Afgiftsklasser, nem lig for H und e over og under 16 T omm er. For de m indre H unde
forblev A fgiften uforandret 10 K r., m en for de større sattes den til 20 Kr. D en n e Af
giftsforøgelse medførte en N ed gan g i A n ta llet a f større H u nd e, saaledes at H und eskat
ten i de første Aar efter 1889 ikke indbragte væsentlig mere end i de foregaaende Aar.
En ny A fgift i denne Periode er
Afgiftenfo r Tilladelse til Natbeværtning,
der indførtes ved
T illæg til Politivedtægten a f 1888.
M ed H en syn til de Afgifter, for hvilke de form elle R egler var uændret i d enn e Periode,
bemærkes først og fremmest Svingn ingerne i
Kvartprocentafgiften,
der afspejler Omsæt
ningen a f faste E jendomm e. Fra at indbringe 11.200 Kr. i Periodens Begyndelse steg
Afgiftens Provenu til 76.500 Kr. i 1880—84 gsntl., derefter viser de to følgend e Femaar
Fald, der atter afløses a f en vold som S tign ing omkring Aarhundredskiftet, saaledes at
A fgiften ved Periodens S lu tning indbragte ca. 10 Gange saa m eget som v ed dens
Begyndelse.
En m eget stærk, m en dog lan g t mere jævn S tign ing viser ogsaa
Forlystelsesafgiften,
der
i 1900 -1 9 0 3 /0 4 gsntl. indbragte 125.400 Kr. m od 17.900 Kr. i 1 862 -64 gsntl.
O gsaa
Afgiften a f Vandforbruget i offentlige Bygninger m. v.
viser en stor S tign ing fra F em
aar til Femaar. D en særlig stærke S tign ing i Periodens sidste Aar skyldes kun foi
en ringe Dels V edkomm end e de ind lemm ed e Distrikter, m en væsentlig en alm indelig
S tign ing i A n tallet a f V and in stallation er.