368 / 507
skal se i det fø lgend e Afsnit, et stadigt voksende U db y tte, og som vist foran, steg ogsaa
Ejendomsskatterne trods Fikseringen, saaledes at R egnskaberne ofte var bedre end de
Budgetter, der laa til Grund for de finansielle D ebatter. M en K omm unalbestyrelsen
følte sig stadig som i en økonom isk Spændetrøje og kunde ikke tilfredsstille m ange a f
de K rav, der baad e fra M ed lemm ernes Side og fra Borgerne fremkom om forskellige
Foranstaltninger til Byens U dv ik ling , jfr. S. 3 0 9 f.
D a Forsøg paa at faa bl. a. F lundeskatten forhøjet var m islykket, fremsatte M ag i
straten i Sam ling en 1892 -93 Forslag til Lov om Indførelse a f en
Huslejeskat.
D a denne
Skat efter Forslaget til D els havd e Karakteren a f en personlig Skat og en Nærings
skat, og da en Huslejeskat ogsaa er b levet foreslaaet flere G ange senere, skal der her
kort gøres R ed e for, hvad Forslaget a f 1892 gik ud paa.
Tanken var, at der paa alle Lokaler, der brugtes til Beboelse og Erhverv, skulde paa-
lignes en aarlig Skat lig m ed en vis Procent a f Huslejen. D enn e Procent skulde fastsættes
ved de aarlige Budgetter sam tid ig m ed, at Indkomstskatten fikseredes til 3 pC t. Hu sleje
skatten skulde altsaa erstatte Indkom stskatten som det bevægelige E lem en t i Skatte
systemet. D e første 200 Kr. a f Lejeværdien skulde være skattefri. Endvidere skulde der
indrømmes enhver Skatteyder et Fradrag i Huslejen paa 50 Kr. for hver Person i hans
Husstand, han skulde forsørge; endelig skulde ingen være p ligtig til at yde Huslejeskat
a f det Beløb, hvorm ed hans Husleje oversteg
7
3 af hans skattepligtige N ettoind tægt.
D et m aa im id lertid fremhæves, at Borgerrepræsentationen var m eget utilfreds m ed
Forslaget. Flere T a lere v ild e have foretrukket en Skat paa Cykler og Fortep ianoer!
O g selv om m an end te m ed at v ed tage Forslaget, b lev det med en m eget kølig A nb e
faling, id et det udtaltes overfor M inisteriet, at Forsam lingen nærede T v iv l om , at det
vilde være m u lig t overhoved et i nær Frem tid at faa en O rdning, som kunde tilfreds
stille de forskellige Interesser. D a det im idlertid m aatte anses for nødvend igt snarest at
faa forøget K omm unen s Skatteindtægt, anmodedes M inisteriet om at søge udvirket, at
Indkom stskatteprocenten straks gaves en m indre Forhøjelse. D et lykkedes im id lertid
heller ikke den Gang.
I 1895 var Skattespørgsmaalet paany til D eb a t i Borgerrepræsentationen, og der n ed
sattes atter et U d v a lg til at behand le Spørgsmaalet om en Om ordn ing a f de køb en
havnske Skatter, saavel Ejendoms- som personlige Skatter. U d v a lg et standsede dog
snart sit Arbejde, da der paany var fremsat Skattelovforslag fra R egeringen , der baade
direkte og ind irekte berørte K øb enhavn . D isse Lovforslag b lev im id lertid heller ikke til
noget, og i 1900 afgav U d v a lg et en Betænkning. D enn e beskæftigede sig ikke m ed
Ejendomsskatterne, m en alene m ed Indkomstskatten, og der findes i Betænkningen
optaget et Forslag til Lov om Indkomstskat til K øb enhavn . I Forhold til de da gæ ldende
Regler var H o v ed pu nk tern e: Indførelse a f tvungen Selvangivelse og progressiv Be
skatning (fra 3/4 pC t. a f 800 Kr. til 5 pCt. a f 100.000 Kr. og derover). D ette For
slag kom im id lertid ikke til Behand ling i Borgerrepræsentationen, fordi der i samme
Aar a f R egeringen var nedsat en Skattekomm ission.
D a denne Komm issions Forslag forelaa offentlig, viste det sig, at dette ikke im ød e
kom K øb enhavn s K omm unes Ønsker, men gik ud paa, at M aksimal-Skatteprocenten i
Stedet for at forhøjes skulde nedsættes til 2 pC t., en Bestemmelse, der efter K omm unal-
23
SKATTER OG AFGIFTER
353