367 / 507
forslag vedrørende K øb enhavn s komm unale Beskatning, som det ikke lykkedes at faa
gennem ført. H er skal kun nævnes de H ovedpunk ter, R eform p lan erne beskæftigede sig
m e d-
V ed rørend e K redsen a f skattep ligtige var det det lige op til vore D a g e aktuelle
Spørgsmaal om , hvorvidt Personer, der boed e i en K omm un e, m en havd e Erhverv i en
anden, ogsaa skulde betale Skat til Erhvervskommunen og i bekræftende Fald hvor
m e g e t’ der var G enstand for D iskussion. Endvidere var der stærke Ønsker fremm e om
at inddrage de stadig mere b etydende Aktieselskaber og andre jurid iske Personer, der
drev Erhvervsvirksomhed i K øb enh avn , under Beskatningen. D a den i 18 6 1 fastsatte
M aksim al-Skatteprocen t — 3 pC t. — var naaet i 1880, og K omm unalbestyrelsens
»Skattebevillingsret« herm ed faktisk var suspenderet, sam ledes Reformønskerne dog
først og fremmest om at faa H jemm el til at opkræve større Indkom stskat. Foruden ved
den foreslaaede U dv id else a f de skattepligtiges Kreds ønskedes dette opnaaet ved en
ændret Beskatningsskala efter det progressive Princip, subsidiært b lo t ved at faa A dgang
til at forhøje Skatteprocenten til 5 pC t. Fra Regeringen s Side b lev der stillet Forslag
om Indførelse a f en komm unal Formueskat. D ette gik Borgerrepræsentationen dog
im od , medens M agistraten var v en ligere stem t for Tanken . M en alle Forsøgene paa at
opnaa Æ ndringer i disse R etn inger var som sagt forgæves.
Som Aarsag til, at det ikke i denn e Periode lykkedes at faa gennem ført nogen
Skattereform for K øb enh avn — bortset fra F ov en a f 1887, jfr. nedenfor
skal
bl. a. erindres om den politiske Situation , der var præget af, at H ø jre-R eg ering en ikke
havd e F lertal i det a f Ven stre beherskede Folketing. Endvidere faar m an det Indtryk,
at der paa R igsdagen ikke var særlig stor Interesse for de københavnske Forhold. D et
eneste, det lykkedes at faa endelig gennem ført, var
Reformen a f selve Ligningsarbejdet
ved
Loven a f 1. April 1887,
og denne Lov kan for saa v id t siges til Dels kun at legalisere en
T ilstand , som allerede i adskillige Aar havd e eksisteret.
Efter 1861-L oven var det som sagt M en ingen , at selve L igningsarbejdet skulde fore
tages a f den foran nævnte L igningskomm ission m ed Bistand a f de 4 tilforordnede for
hvert a f Byens Kvarterer. A rbejdet b lev im id lertid snart uoverkomm eligt, og det blev
faktisk Skattekontoret, der udarbejdede Forslag til Skatteydernes Ansættelse. Efter 1887-
Loven b lev L igningsarbejdet nu organiseret saaledes, at alle de forberedende Arbejder
vedrørende L ign ingen b lev h en lagt under M agistraten, d .v .s . under Inspektøren for
K øb enhavn s Skattevæsen. D en egen tlige — form elle — Skattelign ing foretoges a f
Lig
ningsmand,
, a f hvilke der valgtes 4 for fire Aar ad Gangen for hvert a f Byens (den G ang 25)
L igningsdistrikter. Ansættelsen foretoges i M øder under Forsæde a f et M ed lem af
Ligningskommissionen.
D enn e, der kom til at bestaa a f Borgmesteren og R aadm and en foi
Magistratens 2. A fdeling sam t a f 3 Borgerrepræsentanter, havd e til O p gave at træffe
A fgørelse i Principspørgsmaal og at afgøre K lager i første Instans over L igningsmæn-
denes Ansættelse. Bestemmelserne vedrørende Overligningskomm issionen ændredes ikke.
Kommunalbestyrelsens Ønske om Indførelse a f tvungen Selvangivelse sam t den offen t
lige Skattebogs Afskaffelse b lev derimod ikke opfyldt ved 1887-Loven.
D et, der mest op tog Kritikken, var dog som sagt den Grænse, der ved den nævnte
M aksim alprocent var sat for Indkom stskatten. Ganske vist gav d enn e Skat, som vi