362 / 507
SKATTER OG AFGIFTER
347
Selve Beregn ingsm aaden for de Ejendomsværdier, der skulde lægges til Grund for
Beskatningen, ændredes ikke. K un skete der for Grundskattens V edkomm end e den
Lettelse for de udenbys D istrikter, at der for hver 10.000 Kr.s Værdi a f Bygninger og
bebyggede G runde tilsamm en , ligesom ved Grundene indenfor V old en e, b lev beregnet
i Grundtakstportion, m edens der efter 1857-Loven var beregnet 1 Portion for hver
6.000 Kr.s Værdi. A f de ub ebygged e Grunde svaredes der uforandret i disse D istrikter
1 Portion for hver 6.000 Kr.s Værdi.
For F rem tiden var herefter Ejendomsskatterne fastsat til et bestem t aarligt Beløb pr.
Ejendom , der kun kunde forandres ved Ændringer i Bygningens Assuranceværdi eller
i V urderingen a f Grundens Beliggenhedsværdi. For Kommunen s V edkomm end e vild e
U db y ttet a f E jendom sskatterne herefter først og fremmest være bestem t a f T ilvæksten i
Antallet a f E jendomm e.
V ed rørend e A realskatten skal tilføjes, at ved Lov a f 4. Marts 1857 var Bestemmelsen
om Skattefrihed for Lejligheder under 64 Kvadratalen b levet ophævet for alle nye
Bygninger, og for alle ældre Bygninger skulde Skattefriheden falde bort i 1866. D enn e
Bestemmelse b lev dog atter ophævet ved Lov a f 16. Februar 1866. V ed Lov a f 16. April
1873 b lev alle Lejligheder paa under 80 Kvadratalen fritagne for Statens Bygnings-
afgift, m en for den komm unale Arealskat forblev Grænsen 64 K vadratalen . Begrun
delsen for den foretagne Ændring var fra Statsmagtens Side Ønsket om at lette Frem
skaffelsen a f »billige, sunde og hensigtsmæssige Boliger for Arbejderstanden«. I Borger
repræsentationen var der stærk T v iv l om , hvorvidt denne Skattelettelse vild e være til
Gavn for Arbejderne. Flere m ente, at Lettelsen vilde gaa i Ejernes Lomm e.
A llerede samm e Aar, som 1861-Loven var ved taget, fremkom der et Andragende fra
K øbenhavns udenbys Grundejerforening til R igsdagen om , at der m aatte blive nedsat
en Komm ission til at undersøge de udenbys Ejendommes Beskatningsforhold og til at
forberede et Lovudkast om en Skattenedsættelse for disse E jendomm e. A nd ragend et blev
afvist, m en under H en syn til, at forskellige Bestemmelser i 1861-Loven skulde under
kastes R evision , og ud fra den Opfattelse, at 1861-Loven kun var m en t som en m id ler
tidig Lov, der skulde gælde i en Overgangsperiode, ind til der kunde gennem føres et helt
nyt Beskatningssystem , særlig for saa vid t angik selve Beskatningsgrundlaget, b lev der i
1865 nedsat en K omm ission (2 M agistratsmedlemmer og 3 Borgerrepræsentanter) med
den O pgave »at tage Skatteforholdene her i Staden under Overvejelse og derom afgive
Betænkning«. K omm issionen begrænsede im idlertid sin O pgave til alene at undersøge de
faste E jendomm es Beskatning. Betænkningen, der først blev afgivet i 1873, indeholder
adskillige værdifulde Betragtninger om Ejendomsskatterne.
V edrørende
Grundskatten
rettedes Kritikken im od , at der ved Fastsættelsen a f Beskat
ningsgrundlaget, Grundtakstportionerne, toges alt for ringe H ensyn til Grundenes
Beliggenhed. V ed E jendomm ene indenfor V old en e var Værdiforholdet m ellem de bedst
og daarligst b eliggend e Grunde som 1 til 8, og udenfor V o ld en e beskattedes Grundene,
som tidligere anført, praktisk talt ikke, fordi 1857-Loven om den udenbys Grundtakst
havde den R eg el, at Grundtakstportioner paa m indre end 1/ 20 bortfaldt. D ette vil sige,
at en Grund i iste K lasse skulde være m indst
3
-
5
00 Kvadratalen og i 2. K lasse m indst