366 / 507
SKATTER OG AFGIFTER
351
Indtægter indtil 800 Kr. ansattes til Skatteindtægt
o Kr.
-
paa 800 -
-
-
-
200
-
— 1.000
—
—
400 -
-
— 1.200
—
—
600 -
-
— 1.400
-
-
goo -
-
- 1.600
-
-
1.200 -
- 1.800
—
—
1-500 -
-
— 2.000
—
—
1.800 -
-
- 2.200
-
-
2.100 -
-
- 2.400
-
-
2.400 -
D et vil m ed andre Ord sige, at i Aarene 1880 -1903 /04 , da Skatteprocenten var
fastsat til M aksim nm 3 pC t., beskattedes Indtægter paa f. Eks. 800 K r., 1.600 Kr. og
2.000 Kr. kun m ed henholdsvis 0,75, 2,25 og 2,70 pCt. D ette kan ogsaa udtrykkes saa-
ledes, at Indkom stskatten var progressiv ind til 2.400 K r., men derefter ligefrem pro
portional m ed Indkom stens Størrelse. I ekstraordinære T ilfæ lde kunde L ign ingsm yn
dighederne, saafrem t der var brugt Selvangivelse, og naar der fremsattes Anm odn ing
herom , tilstaa Nedsæ ttelse i Skatten.
Ansættelsen til Indkom stskat foretoges a f en
Ligningskommission,
der bestod a f 2 M ag i
stratsm edlemm er og 2 Borgerrepræsentanter. T il denne Komm ission tilforordnedes for
hvert a f Stadens Kvarterer 4 M ed lemm er, va lg t b land t Kvarterets Beboere, de 2 skulde
være Næringsdrivende. Ansættelsen foretoges dels paa Grundlag a f Skatteydernes fri
villige Selvangivelse, dels efter Komm issionens bedste Skøn. V ar den skattepligtige
utilfreds m ed Ansæ ttelsen, even tuelt Forhøjelsen a f det selvangivne Beløb, kunde han
indanke Sagen for
Overligningskommissionen.
D enn e bestod a f 3 a f K ongen for 3 Aar
udnævnte Mænd.
Som et M idd el til, at Skatteyderne kunde kontrollere hinandens Indtægtsopgivelser,
udarbejdedes der hvert Aar, naar L igningen var afsluttet, en Fortegnelse over Skatte
yderne m ed A ngivelse a f deres antagne Indtægt, Skatteindtægt og Skattebeløb. For
tegnelsen —
Skattebogen
— b lev trykt, og enhver Skatteyder kunde klage, ikke blot over
sin egen, m en ogsaa over enhver andens Skatteansættelse1).
V ed rørend e selve Skatteadm in istrationen skal her kun nævnes, at medens denne
tidligere havd e været d elt m ellem H ovedbogholderiet, Kæmnerkontoret, Stadskonduk
tøren og Form anden for R odem estrene, b lev nu hele K omm unen s Beskatnings- og
Afgiftsvæsen fra 1.Janu a r 1862 h en lagt under et nyoprettet
Skattekontor.
M edens K ritikken m od 1861-Lovens Bestemmelser vedrørende Ejendomsskatterne
først og fremmest kom fra Skatteyderne, d .v .s . Grundejerne, var det K om m u n a l
bestyrelsen, der kritiserede R eglerne om Personbeskatningen. I den her betragtede
Periode var der næppe et Aar, hvor der ikke, en ten ved den aarlige Fastsættelse i Jun i
Maaned a f Skatteprocentens Størrelse for det paagæ ldende Skatteaar eller ved den
aarlige Budgetbehand ling, fremsattes kritiske Bemærkninger vedrørende R eglerne for
Indkomstskatten. D e t vil føre for vid t at komm e nærmere ind paa de forskellige Lov-
J) Der var dog i Praksis Adgang for Skatteyderne til forud at indbetale et Skattebeløb og saa blive
optaget i Skattebogen med en mindre Indkomst end den virkelige, en Fremgangsmaade, der naturligvis
først og fremmest var af Interesse for de store Skatteydere.