365 / 507
35 °
SKATTER OG AFGI FTER
E jendomsskatternes relative Betydn ing indenfor det sam led e Skattesystem maales
ved de anførte Procen ttal, der viser, at i A arene fra 1862 til h en im od 1880 ud g jo rd e de
ca. tre Fem ted ele a f det sam lede Skatte- og A fgiftsbeløb, m en fra 1880 og ind til Aar-
hundredskiftet var deres And el sunket til ca. H a lvd elen .
D e t skal her nævnes, at i den foran nævnte K om itéb etæ nkn ing a f 1873 findes en
a f Stadskonduktøren — Krack — foretaget U nd ersøgelse a f Ejendomsskatternes Stør
relse samm enhold t m ed E jendomm enes Værdi indenfor de forskellige Bykvarterer.
Undersøgelsen om fatter ia lt 4.346 E jendomm e (d .v .s . praktisk talt alle private Ejen
domm e) til en sam let Værdi a f 206,2 M ill. K r.; a f disse E jendomm e betaltes ialt i kom
m unale Ejendomsskatter 1,3 M ill. Kr. eller genn em sn itlig ca. 6,3 pro m ille a f E jendom s
værdien. Ejendomsskatterne til S taten (de kongelige Skatter) ud g jord e genn em sn itlig
ca.
2,7
pro m ille. Ia lt betaltes saaledes g enn em sn itlig 9 pro m ille a f Ejendomsvær
dierne i Stats- og K omm uneskat. En Fordeling a f E jendomm ene efter Skatteprom illens
Størrelse viser dog, at ca. 550 E jendomm e — væ sentlig ub eb ygg ed e G runde i de ud en
bys Distrikter — betalte under 5 pro m ille i sam let Ejendom sskat, m edens paa den an
den Side ca. 800 E jendomm e betalte m ind st 12 pro m ille i Ejendomsskat.
T ilsvarende Opgørelser foreligger ikke senere, og der er heller ikke for de følgend e
Perioder gjort nog et Forsøg paa at beregne Ejendomsskatternes Størrelse i Forhold
til
Ejendomsværdierne eller E jendomm enes Vurderingssum . D e tte sidste Begreb har
nem lig i R ela tion til de komm unale Ejendom sskatter været saa skiftende, at der næppe
vil
kunne beregnes et ensartet Samm en lign ingsgrund lag for de effektivt skattep ligtige
E jendomm e.
B. P E R S O N L I G E S K A T T E R
a.
Beskatningsregler
For de personlige
Skatters V edkomm end e betød 1861 -R eform en for d et første, at
Næringsskatten
afløstes a f en sam tlige Stadens Indbyggere m ed m ind st 800 Kr. i In d
komst paahvilende
Indkomstskat,
for det andet, at denn e Skat nu efter E jendom sskatter
nes Fiksering alene
b lev det bevægelige E lem en t i Skattesystem et. D en Skatteprocent,
hvormed Indkomstskatten
skulde opkræves, skulde hvert Aar fastsættes som Forholdet
mellem Skatteydernes
sam lede Skatteindtægt og det Beløb, der, naar de øvrige bu d g et
terede Indkomster
var komm et i Betragtning, endnu m ang led e i de budgettered e U d
gifters Dækning.
U nd er Lovens Behand ling paa R igsdag en b lev der dog ind sat den —
for Kommunen
senere saa uh eld ige — Bestemm else, at Skatteprocenten ikke m aatte
overstige 3 pCt.
Skatten paahvilede
som sagt alle Personer, der boed e i K øb enhavn , derim od ikke
dem, der drev Erhverv
her, m en boede udenfor K omm un en (f.Eks. paa Frederiksberg).
A f
alle skattepligtige
Indkom ster paa 2.400 Kr. og derover svaredes Skat efter den
fulde Skatteprocent.
Loven ind eho ld t nærmere R egler for, hvad der skulde forstaas ved
skattepligtig Indkomst;
disse Bestemmelser er i det væsentligste de samm e som nu. D et
Beløb,
hvormed Indtægten
overskred fu lde H und red er a f R igsdalere, toges ikke i Be
tragtning. Indtægter paa
under 2.400 Kr. beskattedes dog ikke m ed den fulde Procent,
id et der,
inden Skatten
beregnedes, foretoges en Nedsæ ttelse a f Indtægten efter føl
g end e
Skala: