363 / 507
34»
SKATTER OG AFGI FTER
1750 K vad ra ta len for overhoved et at komm e til at betale nog et som helst ). A f hele
den udenbys Grundtakst ca. 45 .000 Kr. hidrørte kun de knap 5.000 Kr. fra Grundene.
Selve P rincippet i Grundtakstansæ ttelsen var K omm issionen T ilhænger af, kun øn
skede den foretaget en virkelig V urdering a f de enkelte E jendomm e.
D erim od var K omm issionen afgjort M odstander a f
Arealskatten.
D e t betegnedes som
en m eg et uh eld ig Tanke, at E tagearealet var b lev et Skattebasis. A realskatten hvilede
paa E jendomm ene uden noget H en syn til deres B eliggenh ed , Bygn ingsvæ idi eller over
hov ed et uden H en syn til den Indtægt, de kunde give Ejeren. D et udtales i Betænk
ningen, at skulde der overhoved et ske nogen væsentlig Forandring i Beskatningsreglerne,,
da m aatte det b live paa denn e Skats Om raade.
Brolægningsskatten
kritiserede K omm issionen ud fra den Betragtning, at 1 en stor Stad
kan Brolægningen ikke siges at være til alene for de enkelte tilstødende E jendomm es
Skyld. D enn e Skat ønskedes derfor lagt paa en and en Skattebasis end det Gadeareal,,
der ligger ud for de enkelte E jendomm e.
Komm issionens Overvejelser m ed H en syn til, hvad der skulde gøres for at rette de
nævnte IVIangler ved E jendom sskattesystem et, resulterede 1 et Lovforslag, der gik ud
paa, at der skulde foretages en V urdering a f sam tlige Grunde i Byen efter deres Værdi i
H and el og V and el, hertil skulde lægges Bygningernes Assuranceværdi. D en n e sam lede
Værdi skulde beskattes m ed en for alle E jendomm e fælles Prom ille, der skulde fast
sættes ved at samm enhold e T o ta lsumm en a f de komm unale Ejendomsskatter i K ø b en
havn m ed T o ta lsumm en a f de Værdier, der v ild e fremkomm e ved den nye Vurdering.
D en n e Prom ille b lev skønsmæssig anslaaet til at være ca. 6,5. For de E jendomm e,
hvor Beskatningsprom illen tid ligere var lavere eller højere, skulde der ske en gradvis
O vergang til den fælles Beskatningsprom ille. H vert tiende Aar skulde der foretages ny
E jendom svurdering. Forslaget, der paa m ange M aader ligner den Lov om Beskatning
a f Ejendomsskyldværdien, der gennem førtes i 1903, b lev im id lertid ikke gennem ført,
ja , det ser ud, som om dette Forslag ikke nogen sinde er komm et til Forhand ling i Borger
repræsentationen.
I de følgende Aar, baad e i 1875, 1876 og 1877, indgav Bestyrelsen for K øb enhavn s
Grundejerforening Andragende til M agistraten om , at Forslaget m aatte b live forelagt
K omm unalbestyrelsen til Drøftelse. I sidstnævnte Aar svarede M agistraten, at den i
alt Fald ikke for T id en havde fundet tilstrækkelig A n ledn ing til at søge udvirket en O m
ordning a f Ejendomsskatterne. En H envendelse i 1885 fra K øb enhavn s Grundejer
forening til M agistraten om at tage en retfærdigere og ligeligere Fordeling a f de faste
E jendomsskatter under fornyet Overvejelse gav ligeledes et nega tiv t R esu ltat.
I 1892 udarbejdede K omm unalbestyrelsen et Forslag til en Huslejeskat, m en da denne
Skats Begrundelse og Ud form n ing paa det nøjeste var knyttet samm en m ed Indkom st
skatten, skal den om tales under de personlige Skatter (jfr. S. 353).
Herefter b lev der i den her betragtede Periode faktisk kun gennem ført tre Ændringer
i de faste E jendomm es Beskatning.
9
Da Jord af iste Klasse ansattes til 600 Rd. ogjo rd af 2den Klasse til 1.200 Rd. pr. Td. Land (jfr.
S. 332), og da der af hver 3.000 Rd. Ejendomsværdi svaredes 1 Grundtakstportion, vil det sige, at V20
Grundtakstportion svarede til en Ejendomsværdi af 150 Rd., hvilket atter svarede til Værdien af x/4 og
1/8
Td. Land eller henholdsvis 3.500 og 1.750 Kvadratalen for henholdsvis iste og 2den Klasses Jord..