360 / 507
SKATTER OG AFGIFTER
345
Vielsepenge
, ogsaa kaldet Kopulationsafgift, betaltes ved Bryllupper. Afgiften, for hv il
ken der dog gaves adskillige Fritagelser, var forskellig efter Brudeparrets Stand og til
faldt oprindelig — f. Eks. efter Forordning a f 1660 — K ongens Kasse, m en senere fik
K omm un en ogsaa Lov til at oppebære denne Afgift.
D et
samlede Beløb
, der indkom gennem de her nævnte Afgifter og Gebyrer, udgjorde
i 1840 -44 genn em sn itlig god t 200.000 Kr. aarlig; heraf faldt knap H a lvd elen paa A f
gifterne til Fattigvæ senet. D isse sidste holdtes, taget som H elh ed , paa om trent det
samme N iveau i den her betragtede Periode, hvorimod de øvrige Afgifter og Gebyrer
steg m ed ca. 70 pC t., saaledes at der i 1859-61 gennem snitlig indkom knap 300.000
Kr. aarlig i A fgifter og Gebyrer ialt. M aalt i Forhold til Komm unen s sam lede Skatte- og
Afgiftsbeløb var A fgiftsbeløbets Betydning aftagende, nem lig fra at udgøre 20 pC t. 1
1840 -44 gsntl. til 14 pC t. i 1859-61 gsntl.
2. 1862-1903/04
Ønskerne om at udvid e de personlige Skatter til ogsaa at om fatte andre end de
egen tlige Næringsdrivende førte, som vi har set, til forskellige m idlertidige Love om en
komm unal Hjælpeskat. D enn e Skats m idlertidige Karakter skyldtes netop Bestræbel
serne for at faa et virkelig rationelt Ejendoms- og Personskattesystem bragt til V erden.
V an skelighederne viste sig im idlertid at være store. D e M ynd igheder, der skulde udiorme
de nye R egler, var ret uenige. Ikke alene var der U en igh ed m ellem K omm unalbestyrel
sen og R egeringen , m en ogsaa indenfor saavel R egeringen og R igsdagen som K omm una l
bestyrelsen var der divergerende Opfattelser af, hvorledes Komm unen s Skattesystem
skulde udformes.
.
M eningsforskellighederne sam lede sig først og fremmest om , hvorvidt den særlige Skat
paa Næringsbrugere skulde bevares eller erstattes af, even tuelt suppleres m ed, en alm in
delig Skat paa alle Borgerne. Endvidere var der D iskussion om , hvorvidt en saadan Skat
skulde være en ren Indkomstskat eller en mere skønsmæssig ansat Formue- og Lejlig
hedsskat ligesom i Købstæderne. Endelig var der forskellige M eninger om , hvorledes
Ejendomsskatterne skulde være, hvilke der skulde hkseres, ved hvilket N iveau o .m .a .
R esu ltatet a f Forhandlingerne blev
Loven a f 19. Februar 1861,
der, trods det at den kun
var m en t som en m id lertid ig Lov, og trods mangfoldige Forsøg paa Ændringer a f Bestem
melserne vedrørende Indkom stskatten, alligevel forblev Grundlaget for Personbeskat
ningen i K øb enh avn lige til Loven a f 1910 og for Ejendomsskatterne til L ° v en a f 1926
1861-Lovens Bestemmelser sam lede sig om tre Hovedpunk ter: 1)
En Fiksering a f
Ejendomsskatterne
, 2)
Næringsskattens Afløsning a f en almindelig Indkomstskat
og ende ig
3)
Skuffesystemets Afskaffelse.
Som allerede foran om talt havde dette System adskillige
rent regnskabsmæssige Mangler, men desuden havde det, som det he er 1 en
tænkning fra M agistraten i An ledning a f Forslaget til 1861 -L o v en . » piren 1 sig ti en
mindre økonom isk R aad en med Communens Skatteevne, idet den bevilgende M yn
dighed let føres til at samtykke i alle de Foretagender, der kunne udføres ved en
skrivning a f den særlige Skat med det Beløb, som den tidligere er u s reven me , og
Besparelser saaledes vanskeliggjøres, medens paatrængende K ra\ 1 en e te a ,