355 / 507
340
SKATTER OG AFGI FTER
hed . H erefter b lev for det første de Næringsdrivende, som en ten i eller udenfor deres
Bedrift ejede en saadan Formue, at de kunde taale at give et yderligere Bidrag, ansat til
at b eta le en til deres Skatteevne svarende A nd el a f Hjæ lpeskatten. M en dernæst b lev de
øvrige Indbyggere, som h id til havd e været fritaget for personlige A fgifter til K om
m un en , ogsaa ansat til at svare Hjæ lpeskat »efter deres Ind tægt og øvrige Vilkaar«.
Ansæ ttelsen til Hjælpeskat skete ligesom for Næringsskatten i Portioner. Ing en kunde
ansættes til mere end 500 Portioner a f hver Skat, og M in im um var 1 Portion. D e, der
ikke kunde ansættes til 1 Portion, b lev forb igaaet v ed Skattens Beregning. Ansættelsen
foretoges for begge Skatternes V edkomm end e a f en L igningskomm ission b estaaend e af
2 M agistratsm ed lemm er og 2 Borgerrepræsentanter.
Loven g ja ld t som sagt kun til U d g an g en a f 1858. M en ved L oven e a f 21. D ecem ber
1858 og 1 7 .Marts 1860 sam t den store Skattelov a f 1 9 .Februar 1861 forlængedes
H jæ lpeskatten ind til U d g an g en a f 1861. I 1860 og 1861 b lev Næringsskatten og H jæ lpe
skatten hver udskrevet m ed H a lvd elen a f det sam lede paakrævede Beløb.
I det sidste Aar, 1861, hvori Næringsskatten og H jæ lpeskatten eksisterede, paalignedes
der 2 Rd . pr. Portion Næringsskat og 1 R d . 68 Sk. pr. Portion Hjælpeskat.
b.
Skatternes Beløb
N ed en staa end e O versigt viser, hvor store Beløb der i A aren e 18 40 -6 1 , opd elt i samme
Perioder som foran for E jendomsskatterne, b lev udskrevet i Næringsskat og Hjælpeskat.
T A B E L b.
1840-44
1845-49
1850-54 1855-58 1859-6
1
gsntl.
gsntl.
gsntl.
gsntl.
gsntl.
1000 Kr.
xooo Kr.
1000 Kr.
rooo Kr.
1000 Kr.
Næringsskat.....................................................
103
127
164
214
226
Hjælpeskat.......................................................
-
—
—
97
186
Ialt. .
. .
103
127
164
3
1 1
412
I pCt. af samtlige Skatter og Afgifter
. . .
10,3
11,2
13
.°
U ,1
i
9
>6
D en omdispu terede Næringsskat indbragte altsaa i i8 4 o ’erne kun 100.000 Kr. g en
nem sn itlig aarlig. Oplysn inger om , hvor m ange Næringsdrivende der var om at betale
dette Beløb, kan ikke skaffes, m en T a llet kan anslaas til omkring ca. 5 .000, saaledes at
der altsaa i 1840’erne genn em sn itlig betaltes ca. 20 Kr. pr. Skatteyder, hvilket i vore
D ages Penge svarer til ca. 60 Kr.
For 1857 foreligger O p lysn ing1) om , at a f 15.424 H ovedperson er i næringsdrivende
Stilling var kun de 8.259 ansat til Næringsskat, og a f disse paalignedes atter de 2.553
Hjæ lpeskat. A f 10.546 Hovedpersoner i ikke-næringsdrivende S tilling ansattes de 4.167
til Hjælpeskat. Ia lt var der altsaa ansat 6.720 Personer til Hjælpeskat. D a Næringsskat
ten i 1857 indbragte ca. 220.000 Kr. og Hjæ lpeskatten ca. 110.000 K r., v il det altsaa sige,
1)
Jfr. Departement-Tidende 1858, S.g86f. i Motiverne til Forslag om Forlængelse af Loven om
Nærings- og Hjælpeskat af 1855.