353 / 507
33
8
SKATTER OG AFGI FTER
For at opnaa en retfærdig Beskatning a f de forskellige Næringsveje var disse, ved en af
K on g en approberet K lassifikation, indd elt i seks forskellige K lasser, og for hver Klasse
var der fastsat et M in im um og M aksimum a f Næringsskatportioner, hvortil den enkelte
Næringsdrivende alt efter sin økonom iske S tilling kund e ansættes. Skatten svaredes da
m ed et vist Beløb pr. Portion Næringsskat.
Da den nævnte
Klassificering a f Næringsvejene
giver et ganske interessant Billede af Datidens Vurdering
af de forskellige Erhvervs økonomiske Stilling, skal her anføres nogle enkelte Eksempler paa denne
Inddeling.
Til
første Klasse,
der kunde ansættes fra 4 til 80 Portioner Næringsskat, henførtes f. Eks. Grosserere,
Skibsværftsejere, Sukkerraffinadører, Tømmerhandlere og Vekselerere.
T il
anden Klasse,
der kunde ansættes fra 3 til 50 Portioner, henførtes f. Eks. Bryggere, Garvere, Sæbe
sydere, Restauratører og Vinhandlere.
T il
tredie Klasse,
der kunde ansættes fra 2 til 30 Portioner, henførtes f. Eks. Auktionsholdere, Berliner-
blaafabrikanter, Bogtrykkere, Boghandlere, Hosekræmmere, Isenkræmmere, Kattuntrykkere, Silke- og
Klædekræmmere, Klædefabrikanter, Murermestre, Tømrermestre, Urtekræmmere, Eddikebryggere samt
»Handlende af den jødiske Nation«, Billed- og Ornamentskærere, Hørsvingere, Pibefabrikører, Skede-
vandsfabrikører, Tapetfabrikører, Tøjfabrikører, Translatører, Voxblegere o. m. a.
Til
fjerde Klasse,
der kunde ansættes fra 1 til 20 Portioner, henførtes f. Eks. Bagermestre, Brændevins
brændere, Grov- og Kleinsmede, Guldsmede, Hattemagere, Hyrekudske, Hestehandlere, Juvelerere,
Marskandisere, Modehandlere, Møllere, Slagtermestre, Urmagere, Komfurhandlere, Dugmagere, Fiske
blødere, Gartnere, Plattenslagere, The- og Porcelænshandlere, Tobakshandlere o. m. a.
T il
femte Klasse,
der kunde ansættes fra r/2 til 15 Portioner, henførtes f. Eks. Barberer, Blegmænd,
Blikkenslagere, Giarmestre, Lysestøbere, Malermestre, Snedkermestre, Skomagere, Skræddere, Lak- og
Pennefabrikører, Kobbertrykkere, Skriftstøbere o. m. a.
Til
sjette Klasse,
der kunde ansættes fra T/4 til 5 Portioner, henførtes f. Eks. Børstenbindere, Brolæggere,
Frimestre af alle Laug, Grønthandlere, Handskemagere, Kandestøbere, Parykmagere og Haarskærere,
Øltappere, Kattunshandlere, Knapmagere, Propskærere, Skærslippere m. fl.
Foruden disse Klasser fandtes der en saakaldt
Overklasse,
hvortil næringsdrivende Korporationer og
Kompagnier henførtes. Ansættelsen kunde her variere fra 30 til 100 Portioner.
Bestemm else om , hvor m ange Portioner Næringsskat den enkelte Borger skulde
b eta le indenfor de angivne Grænser, b lev truffet a f en særlig K omm ission , hvori M agi
straten, Borgerrepræsentationen sam t R odem estrene var repræsenteret.
Fra 1812 til 1840 skete der enkelte Om flytn inger a f Erhvervene, ligesom Fortegnelsen
over de skattep ligtige Næringer b lev suppleret m ed andre — f. Eks. nye — Erhverv.
D e t var
kun
de egen tlig e selvstændige Næ ringsdrivende, der ram tes a f Skatten. Ikke
alene var alle ansatte Personer som Arbejdere og M edhjæ lpere fritaget for Skatten,
m en ogsaa alle de saakaldte frie Erhverv som Embedsmænd, Lærere, Forfattere m .v .
sam t R en tenyd ere, Pensionister og lign end e var skattefri.
En nærmere udform et Kritik a f hele Næringsskattens System findes i en Betænkning,
der i 1842 b lev afgivet a f en K om ité bestaaende a f M ed lemm er fra M agistraten og
Borgerrepræ sen tationen1) .
Kritikken rettedes først m od den fra 1812 stamm end e K lassifikation a f Erhvervene,
der m ed de dertil knytted e Satser for Skattens Størrelse betragtedes som et altfor
uelastisk System til en retfærdig Beskatning a f de paagæ ldende Personer. Endvidere
ønskede m an ogsaa flere Næringsveje indd rag et under L ign ingen end h id til, og en
delig ønskedes andre R egler for L igningskomm issionens Sammensæ tning.
J) B. F. 1842-43, S. 36 og 133.