349 / 507
334
SKATTER OG AFGI FTER
som Bygn ingerne giver Besidderne, d et være Ejere eller Lejere. U d fra d enn e Betragt
n ing var det, at de smaa Lejligheder, der forudsattes at bebos a f de fattigste, blev
skattefri, og ligeledes, at der b lev g iv et Skattefrihed for de Lejligheder, der stod ledige
i et ha lv t Aar eller længere.
D en første komm unale A fgift, der b lev lign et paå Bygningsafgiftens G rund lag, altsaa
E jendomm enes E tageareal, var
Vandafgiften
, der den D a g i D a g til D els beregnes paa
dette Grundlag. V ed en A nordn ing a f 21. April 1812, hvorved de tid ligere V andkom
pagn ier b lev underlagt den særlige V andkomm ission , b lev det bestem t, at der til Dæk
n ing afV andvæ sen ets U dgifter skulde opkræves en a lm ind elig Skat a fV a n d til H u sho ld
n ingsbrug og desuden en særlig Skat paa V an d til Nænngsb rug.
Skatten a fV a n d til Hu sholdn ingsb rug skulde udredes efter de Grundsæ tninger, som
var fastsat i Lorordning a f 1802 om Bygn ingsafgiften , altsaa saaledes, at den betaltes
m ed en vis Takst pr. K vad ra ta len E tageareal. Tak sten var forskellig, eftersom der
benyttedes Springvand , Pum p evand eller Sp ild evand . D e E jendomm e, hvor der ikke
var installeret V and , beta lte kun
f 3
a f den A fgift, der betaltes a f de E jendomm e, hvor
der i Gaarden var ind lag t Pum p evand , dog kun saafrem t der var en offen tlig Post i
Gaden, ellers intet.
D en særlige A fgift a fV a n d til Næringsbrug betaltes a f de Næ ringsdrivende, der som
f.Eks. Bryggere, Brændevinsbrændere og Garvere brugte særlig m eget V and .
V ed
Loven a f 30. November 1857
om Stad en K øb enhavn s Forsyn ing m ed V an d b ib e
holdtes Afgiftssystemets G rundprincip, for saa v id t som d et bestem tes, at der til Dæk
n ing a f U dg iftern e v ed det nye Vandværks Drift, udover hvad der dækkedes a f V a n d
væsenets særlige Indtægter, skulde lignes en Skat paa alle private E jendomm e i Byen,
der forsynedes m ed V and fra Vandværkerne, og d enn e Skat skulde beregnes 1 Forhold
til Bygningernes sam lede E tageareal, opg jo rt efter de om Bygningsafgiften ved For
ordning a f 1802 m ed senere Æ ndringer fastsatte R egler. D e E jendomm e indenfor V o l
dene, hvori der ikke var ind lag t V and , beta lte
f 3
a f den A fgift, de ellers skulde have
b eta lt, m edens saadanne E jendomm e udenfor V o ld en e var skattefri. D esud en fast
sattes R eg ler for den V andafgift, der skulde betales a fV a n d , der anvendtes til Nærings
brag, og a f V a n d til offen tlige Bygninger.
D en m est betydningsfulde Skat, der kom til at hvile paa E tagearealet, var dog
Fattig
skatten.
D en n e b lev oprindelig v ed Reskript a f 6. J u li 1816 p aa lag t som en ekstraordinær
Skat til Dækning a f Fattigvæsenets Underskud. D e t b lev ved nævnte R eskript bestem t,
at der til dette Form aal m idlertidigt skulde paalignes K øb enhavn s Indbygg ere en særlig
A fgift paa 2
7
2 Gange den oprindelige Arealskat. P aalign ingen fastsattes dog m ed skif
tende Beløb ind til 1861, da denn e Skat ligesom de andre Ejendomsskatter b lev fikseret.
D en tredie Skat, der lignedes paa E tagearealet, var eg en tlig en Statsskat, nem lig
K omm unen s
Bidrag til Straffeanstalterne.
D enn e var paa lagt K omm un en v ed P lakat af
5. Marts 1834 og lignedes atter paa Byens Beboere efter samm e R eg ler som Bygnings
afgiften, og ved foran nævnte Lov a f 20. Ju n i 1850 b lev bl. a. denn e Skat afløst af
7
3 L igningsskat, der b lev paalagt E jendomm ene som en Arealskat, m edens som
foran anført de */3 lignedes efter Grundtaksten.