332
SKATTER OG AFGIFTER
a.
Beskatningsregler
i .
Skatter
,
der hvilede paa Grundtaksten.
D et G rundlag, hvorpaa de saakaldte Grund
skatter hv iled e, var
Grundtakstmatrikulen,
der b lev udarbejdet i H enh o ld til
Reskript a f
ig. Marts 1756,
suppleret m ed A no rdn ing en a f 21. April 1812, hvorved Bygn ings
værdien inddroges i Takseringen.
Efter R eskriptet a f 1756, der afløste ældre R egler, b lev for enhver
Grund — indenfor
Voldene
— A realet opm aalt. H ver K vad ra ta len Grund vurderedes til en vis Takst
varierende fra 8 Sk. til 8 Mark, de fleste fra 1 til 4 Mark. D o g var det kun den saakaldte
Gadejord, d .v .s . Grunden fra G ad elin jen og ind til 20 A lens D ybd e, der sattes til den
fulde Takst, id et den Jord , der laa længere tilbage fra G ad en end de 20 A len , den saa
kaldte Indjord, kun vurderedes til 1/ 8 a f Gadejordens Takst.
D en sam lede Taksationsværdi for h ele G runden b lev delt i Portioner, saaledes at der
regnedes m ed 1 G rundtakstportion for hver 80 R d . Taksationsværdi, og det var Grund-
takstportionen, der var Beskatningsenheden, for saa v id t som der betaltes et vist Beløb
pr. Portion. For at udjævne den U lig h ed i Grundenes Beskatning, som fremkom v ed den
ulige Benyttelse a f dem , bestem te
Anordningen a f 2 1. April 18 12
, at
Bygningerne
skulde
medtages v ed Beregningerne a f en E jendoms A n tal Grundtakstportioner. D ette skete
ved, at der for hver 5.000 R d ., som B ygn ingen var assureret for, b lev tillag t E jendom
m en en yderligere Grundtakstportion. G rundene b lev altsaa beskattet ca. 60 Gange saa
haard t som Bygn ingerne, id et 80 R d . Grundværdi b lev sat lig 5*000 R d . Bygningsværdi.
Endvidere bestem tes det, at der hvert fem te Aar skulde foretages en å-jour-Føring af
Portionerne overen sstemm ende m ed Æ ndringer i A ssurancesumm erne, en ten grundet
paa N ybygn ing er eller T ilbygn inger.
Ifølge Sagens N atur kunde der i 1756 og 1812 ikke være T a le om at anv end e R eglerne
om Gadejord, Indjord eller K lassificering efter Beliggenh ed paa de faa E jendomm e, der
laa
udenfor Voldene
, m en efter at D em arkationslinjen i 1852 var flyttet ind til Søerne, og
Bebyggelsen i Forstæderne var g iv et fri, b lev im id lertid Spørgsm aalet om disse nye
E jendomm es Beskatning aktuelt. Saavel et a f K omm unalbestyrelsen nedsat Fælles
udva lg som en særlig K omm ission behand led e Spørgsmaalet, og R esu lta tet b lev
Loven
a f 14. December 1857 om Grundtakstfo r Københavns udenbys Grunde.
D e t fremgaar a f Lovens
Tekst, at m an d engang ogsaa regnede m ed Æ ndringer a f R eg lern e for Grundtakst
beregningerne i den gam le By, m en trods adskillige Forslag, K om ite- og K omm ission s
betænkninger i de følgend e Aar forblev Grundskatternes Beregningsgrundlag uændret.
Efter 1857-Loven inddeltes de
ubebyggede Grunde
udenfor V o ld en e i 3 Klasser, der
hver ansattes til en vis Værdi pr. T d . Land. T il første K lasse henførtes Jord , der anv end
tes til Dyrkn ing eller Græsning, og disse Grunde ansattes til en Værdi a f 600 R d . pr. Td .
Land. A nd en K lasse om fattede H aver og ansattes til en Værdi a f 1.200 R d .p r. T d . Land.
T il tred ie K lasse henførtes de Grunde, der anvendtes til H andelsbrug m. v ., navn lig
Tømm erplad ser, Forlystelsessteder og lign .; Værdien ansattes her til 5.000 Rd . pr. Td .
Land. T il denn e K lasse henførtes dog kun et m eg et ringe An tal Grunde.
For
bebyggede Grunde
sattes Bygningsværdien lig m ed Brandassurancesummen, og den
bebygg ed e Grund, d .v .s . den faktisk overbyggede D el a f den til en E jendom hørende