345 / 507
II. DE KOMMUNALE S K A T T E R
OG A F G I F T E R
D en U dv ik ling a f d et københavnske Bysam fund i byteknisk, befolkningsmæssig, so
cial og kulturel H en seend e, som andre A fsnit i denn e Bog fortæller om , har selv
sagt ikke kunnet finde Sted, ud en at Tvangsb id rag en e fra de privatøkonom iske E n
h e d e r— d .v .s . Personer, Selskaber og Foreninger — til K omm un en s Kasse, altsaa
Skatter og Afgifter, er steget ganske overordentligt.
N aa r de sam lede Skatter og A fgifter til K øb enhavn s K om m u n e fra at udgøre ca.
900.000 Kr. i 1840 steg til over 120 M ill. Kr. i Periodens sidste Regnskab saar 1939/40,
turde det, selv m ed al H en syn tag en til Folketallets Vækst, Prisniveauets U dv ik ling ,
Indkom stens S tign ing o .s .v ., alene a f disse to T a l være ind lysende, at der er sket en
betydn ingsfu ld Æ ndring i Fordelingen a f Sam fund sindkom sten m ellem K omm un en s
Borgere og K omm un en s Kasse. D a denn e sidste atter har anv end t P engen e til de kom
m unale Form aal, d .v .s . til Opgaver, der er komm et Byens Befolkning til god e, er der
g enn em Skatterne sket en Om fordeling a f Sam fund sgoderne Borgerne im ellem . Bag ved
denn e U d v ik lin g ligger atter Vek selvirkn ingen m ellem den a lm ind elige økonom iske
U d v ik lin g og den idemæssige Evolu tion , der er foregaaet i de hundrede Aar, kort
sagt de social-politiske Princippers Sejr over den gam le Ind iv idua lism e.
Som M odstykke til den nævnte og andetsteds nærmere skildrede U d v ik lin g a f det
københavnske Bysam fund, skal der derfor i det følgend e gives en udførligere Skildring a f
de københavnske Skatters og Afgifters Historie i de hundrede Aar.
Ikke m ind st i B etragtning af,
at Borgerrepræsentationen indenfor Lovgivn ingen s nærmere R eg ler er Ind ehav er a f
den kommunale Skattebevillingsret
, turde det v ed den her givn e A n ledn ing være paakrævet
at g ive en Frem stilling a f de komm unale Skatter, der altid har været, den D a g i D a g er
og sikkert ogsaa i Frem tiden v il høre til de m est brændende komm unal-politiske Pro
blem er.
D en Periodeinddeling, der i det følgend e er lag t til Grund, er: 1)
Tidenfr a 184.0 indtil
1861,
da E jendomsskatterne fikseredes, og den første varige københavnske Indkom stskat
b lev indført, 2)
Perioden indtil den store Statsskattereform i 1905,
der ogsaa, om end i væsentlig
m indre Grad, havd e Betydn ing for K omm un en , 3) derefter følger
Aarene indtil Verdens
krigen.
4) Et kort A fsnit m aa afses til
Perioden 19 15 /16 til 1919/20,
der er præget a f de
særlige Dyrtidsskatter, og endelig har vi som A fsnit 5)
de sidste tyve Aar,
i hvilke der er
rejst helt nye Skatteproblem er, der f. Eks. har fund et U d tryk i H oved stad sud lign ingen
og i de fæ lleskommunale U d ligningsskatter. For hver a f disse 5 Perioder falder F rem
stillingen i tre U nd erafsn it: A .
Ejendomsskatterne,
B.
De personlige Skatter
og G.
Andre
Afgifter og Gebyrer.